Søg i denne blog

lørdag den 5. maj 2012

En travl uge og sønnen hjemme igen

Det har været en meget travl uge

Onsdag
Startede formiddagen med rengøring, til fysioterapeut kl. 12 - hjem og få en rugbrød indenbords, ud af døren i en fart, der skulle købes en ny bluse og hentes vaaskepulver på tilbud, inden Laura skulle hentes i børnehaven ved 15-tiden.
Laura og mig var på Mejeriet efter ost og kom selvfølgelig til at spise årets første softice - der var jo nærmest sommer i onsdags :-)
Hvis du aldrig har smagt en softice fra Vebbestrup Mejeri
http://www.vebbestrupis.dk/index.php?page=3
så er du gået glip af noget - det smager fantastisk, hvis man er til flødeis og her får man virkelig noget for pengene, 9 kr. for den mindste, som jeg døjede med at spise :-)

Da vi havde indtaget den, så var det en tur omkring apoteket og Fakta - vi måtte i Fakta, for Laura vil gerne have en klapsammen rugbrød med hamburgryg og agurk til aften og jeg havde altså ingen hamburgryg.
Hjemme igen smed vi noget af alt vores tøj, for der var godt nok sommervejr. Der var blevet sidst på dagen, så Laura fik lov at spille på min computer og jeg lavede jordbærmarmelade.
Da vi havde spist blev Laura kørt hjem - hun skulle tidligt i seng, for der skulle ske noget meget stort torsdag morgen - ja vi glædede os alle sammen, men Laura mest af os alle :-)

Torsdag
Vi stod op kl. 05.15, for sønne skulle hentes i Karup kl. 8.15 - og der er jo et stykke vej derned.
Laura var lysvågen og havde det store smil på, da vi hentede hende og svigerdatteren kl. 6.30.
Gemalen skulle tage sønnens bil derned, for sønnen vil så gerne selv køre hjem og så kan den lille familie også blive sig selv :-)
Tænk, kl. 07.20 sender sønnen en sms, "nu er vi landet i god behold" - ja det var altså i Karup - de var en hel time foran, selv om de var kommet en halv time for sent afsted fra Afghanistan - så vi så ikke flyveren komme ind over kassernen eller bussen komme med soldaterne, men Laura hun så straks sin far blandt en flok uniformsklædte mænd - og ja, hun har nærmest været klistret til ham siden :-)
Vi havde Tove, svigerdatterens mor med til Karup og selvfølgelig hjem igen, så vi fik lige kaffe hos hende, inden vi skulle skynde os hjem, for jeg skulle til jubilæum hos min "gamle" leder fra SFO'en.
Det var lavet et arrangement fra kl, 14 - 16 med taler, en lille sang, pålægskagemand, kaffe og sødt til, det var rigtig hyggeligt og så fik jeg også lige en lille snak med gamle kollegaer og en ny skoleleder.

Så var det ellers hjem, for jeg havde inviteret gæster til hveder, ja dem bagte datteren, men jeg synes også de skulle have en kage, så jeg bagte en skumkage - gemalen havde støvsuget og stillet bordet op, mens jeg hyggede mig til jubilæum.
Sønnen havde været på Mac Donald (han er inkarneret fan) med sin familie og de kom lige forbi, så Laura hjalp med at dække bord :-)
De vil ikke blive til hele familien dukkede op, for Peter var meget træt efter den lange flyvetur og han havde ikke fået meget ro til at sove i løbet af dagen, for Laura vil lege, fortælle og vise frem - men vi ringede efter min mor, så hun kunne nå at give knus og sige hej, inden de kørte igen, og det endte jo også med, at de først kom ud af døren, da en del af de andre var kommet.
Ja, Nana nåede også at komme og hun vil nu lige have mormor i hånden, da hun meget genert skulle se onkel Peter.
Vi havde en rigtig hyggelig aften med dejlige hjemmebagte hveder og ejg fik blomster to hotenciaer og en anden sjov en, som jeg ikke kender :-)

Som sædvanligt glemte jeg alt om at tage nogle billeder :-(
Men der er lige et af den sjove blomst


Så blev der Stor Bededag:
Jeg havde sovet elendig om natten og endte med at stå op kl. 6.30 og gå i min seng igen kl. 8.30 for at sove til kl. 11, hvor datteren, svigersønnen og Nana kom igen.
Svigersønnen havde en aftale med en af vennerne om, at de skulle ned og kigge på noget jagt på vores marker.
Der var jo middag og jeg synes, der skulle bydes på frokost - men hvad!!!
Jeg havde ikke ret meget i køleskabet, så det endte med, at jeg lavede en pastaret med rejer og flødesovs - det var lynhurtig lavet og smagte tigtig godt med en salat til :-)
Så kom Nana ud og sove, vennen vil ikke blive og spise med, så han var kørt igen - gemalen og svigersønnen skiftede dæk på en bil og datteren og moderen tog et hvil i sofaen, inden vi fik eftermiddagskaffe og de kørte hjem igen.

I dag er det så lørdag:
Jeg har fået en god nattesøvn og glædes over, at det gamle japanske kirsebærtræ og en enkelt af mine nye tulipaner er sprunget ud mange flere tulipaner står lige på spring :-)

Vi skal i planteskolen efter tomatplanter, måske jeg også kan snige en staude eller to i vognene ;-)

Ellers skal det være en stille og rolig dag indtil Nana kommer til aften, hun skal overnatte til i morgen :-)

4 kommentarer:

  1. så dejligt Lauras far er kommet hjem , det må være hårdt at låne sin far ud til krig i Afghanistan....

    SvarSlet
  2. Herligt at sønnen er kommet hjem i god behold...Jeg bliver skisme helt forpustet af at det du har lavet i denne uge...håber næste uge ikke bliver lige så stresset...

    SvarSlet
  3. Du er godt nok en travl dame :-)

    Jeg fik lidt tårer i øjne, da jeg læste om hvor glad Laura blev for sin glad :-)

    Lene

    SvarSlet
  4. Det er rigtig dejligt for Laura og hendes mor og have Peter hjemme igen og det er det selvfølgelig også for vi andre.
    @ Lene - vi andrer får også tårer i øjnene, når vi ser Laura's glæde.
    @ Kirsten, det har godt nok været en uge med sus i, så der skal lige gears lidt ned i denne uge :-)

    SvarSlet