Livsnyder - mon ikke også hende her er det :-)
I aftes, da jeg havde sat mig til rette foran fjerneren med tæppet, der skulle have hæftet de sidste ender, kom jeg til at se ud af terassedøren og lige der - i solens sidste stråler lå misen og slængede sig :-)
Ja, barnevognstæppet er nu færdig
Det har taget tid at hæfte ender, for når der ikke skal hækles kant uden om, ja, så skal det jo bare se pænt ud :-)
Nu hvor vejret bare er blevet pragtfuld, tilbringes der en del tid udendørs. Selv om jeg ikke får lavet alt det i haven, som jeg gerne vil, så nyder jeg at gå rundt derude og kigge på det, der nu engang er kommet i den og tænke på, hvad mere jeg gerne vil ha', der skal ske derude.
Jeg har vist efterhånden beklaget min nød over mit magnoliatræ adskellige gange - men tænk, der er liv i det, der er grønne blade på og 2 små forkrøblede blomster er der kommet - så der er håb om, at det med tiden bliver til noget :-)
Sørgeligt nok, så er der ikke en eneste blomst i vores 3 syrener i år - vi tror, at blomsterknopperne er frosset - heldigvis står de med flotte grønne blade.
Der er knopper i min ene pæon, den anden står fint, men har ingen knopper og mine nye løjnantshjerter blomstrer :-)
I dag skal vi spise fisk til middag, sejfilet som vil blive dampet i en sjat hvidvin (rest fra weekendens vennemiddag) tilsat et par skiver løg, en kvist fennikel lidt salt og et par peberkorn - ikke noget med panering og fedstof, ingen sovs, men en gang hakket persille til kartoflerne og en god salat dertil.
Livsnyder, jo hvorfor ikke, man skal nyde det når man kan , det ved katten, smiler,,, fantastisk vejr, alt for varmt til havearbejde så lad du det ligge,jeg måtte trække lidt ind, solen er stærk lige nu ....
SvarSletHar du mon en opskrift på det fine tæppe?
SvarSletVh. Camilla
camilla@byssen.net
Camilla - jeg har sendt dig en mail :)
SletHejsa
SvarSletJeg er meget interesseret i opskriften på dit meget fine tæppe, hvor er det bare flot. Håber du vil dele med mig.
Mvh Helle
Hej Helle
SletHvis ikke linket virker, så prøv at google Drops Zigzag tæppe, på billedet er en baby med tæppet i lyserøde/bordeaux nuancer over sig
Hej Helle
SvarSletJeg deler gerne - måtte lige i gemmerne ��
Jeg har brugt en opskrift fra Drops
https://www.garnstudio.com/pattern.php?id=3886&cid=3
Men jeg har tilpasset efter det garn, jeg brugte, det var
Hjerte tendens/Blend
Jeg brugte nål nr 3
Og hæklede så efter den mindste størrelse i opskriften - altså jeg startede med 198 fm.
Håber det kan hjælpe dig ��
Hej Randi
SvarSletTusind tak for hjælpen 😉 så må jeg igang, da jeg skal til at være mormor 👍🏼 Min datter vil gerne have et magen til det du har lavet - kan du huske farve nr. På tæppet ??
Mvh Helle
Hej Helle
SvarSletTillykke med det kommende barnebarn, det er bare så skønt at få børnebørn.
Jeg har desværre ingen farvenumre, men der er brun, petroleum, og 2 turkise nuancer og så hvid.
Hjertegarn tendens/Blend blev valgt, fordi det var de farver, min datter gerne vil have ��
Hej Randi
SvarSletTak for hjælpen - nu må jeg igang 😉😉