Mine forældre blev gift d. 26. oktober 1957 - min far har altid sagt, at han først blev gift d. 27., og hvad er resultatet af det blevet - ja, at vi piger aldrig kan huske om det er d. 26. eller 27. !!
Nå men efter min far ikke er mere, har vi 3 søstre valgt at holde "bryllupsdag" med vores mor, og det var altså igår, at vi gjorde det.
Vi overraskede hende, jeg havde lavet en aftale med hende om at sætte nåle i et par bukser, så vi var sikker på, at hun var hjemme til aften og samtidig fik jeg lige bekræftet, at hun skulle til min mormor om eftermiddagen.
Så jeg forberedte mad - et farsbrød, hasselbackkartofler, ovnbagte rodfrugter og guacomole. Kl. 16.45 kørte jeg ned til det tomme hus (vi kan heldigvis komme ind), satte kødet i ovnen, kartofler og grøntsager stod i min egen ovn, og så dækkede jeg bord. Min mor havde forberedt sig på, at nogen kunne finde på at komme til en kop kaffe, så hun havde bagt en kage, men hun studsede godt nok, da hun kom ind og kunne dufte mad og så var der ydermere dækket op til fire :-)
Vi havde en hyggelig aften, vi var lige på kirkegården med en buket og jeg hentede maden hjemme i min ovn, så spiste vi og hyggede - min søster havde kage med til kaffen, så min mor kunne gemme sin kage :-)
Laura var skidtmas i går morges, så hun måtte hjem til farfar og farmor, men hun er heldigvis nem og hun blev ret hurtig frisk igen.
Farfar passede hende mens farmor var i motionscentret, så lavede vi sjove spaghetti med pølser på, som jeg havde set på Lene's blog http://tingogtanker.blogspot.com/
Jeg havde heldigvis købt nisser til at male på forleden dag, så dem fik Laura lov at lave, mens jeg forberedte aftensmaden.
Det gik vældig fint og hun er god til at male, men hun vil også blande farver, så lige med et, så var den ene nisse blevet helt brun :-)
Desværre tabte hun en af dem på gulvet, det var rigtig ærgerligt for hende, for hun havde jo malet den så fin.
Jeg bor på en skøn bakketop med min mand, er livsnyder - meldte mig ud af arbejdsmarkedet i 2012, jeg valgte at gøre det bedste for mig. Min blog handler mest om mad, sundmad/slankemad, livsstilsændring og en lang vægttabsrejse, der startede 1. december 2017, som indtil videre har resulteret i et vægttab på 23 kg. Ud over mad er det familie, hækling og skønne ferier, der fylder meget i mit liv.
torsdag den 27. oktober 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
ville hun spise de underligt udseende pølser/spaghetti, eller er det sjovere at forberede det?
SvarSletLene
Lene - en god ide, jeg hentede hos dig, vi hyggede os med at lave dem og ja hun vil godt spise dem, men hun vil altså hellere have kolde pølser, og det var jo ikke nemt at køle pølsestumperne af uden at spaghettien så også blev kold, så hun fik selvfølgelig en kold pølse ved siden af :-)
SvarSlet