Søg i denne blog

mandag den 24. oktober 2011

Mandag igen

Så gik den weekend, stille og rolig var den.
Da jeg var i praktik, prøvede jeg at bage en kringle, det har jeg ellers aldrig gjort, for det gjorde min mormor og min svigermor - nu har min svigerinde foreslået, at jeg medbringer en kringle til svigermors fødseldag, så jeg forsøgte mig i lørdags, det var virkelig bare pr. ram, som min svigermor altid sagde :-)
  • Jeg havde kun en halv pakke gær, kom en stor spsk. sukker i - lunede ca. 50 gr. becel og hældte 2 dl. mælk deri, kom det ned til gæren sammen med 1 æg og så blev det æltet med mel, til jeg  synes, det havde en god konsistens.
  • Jeg lod dejen hæve et kvarters tid, til den æblemos, som jeg havde kogt af de 4 æbler jeg havde, var afkølet.
  • Så delte jeg dejen i to portioner rullede dem ud til to aflange plader, lagde den ene på en bageplade, kom æblemos og knuste makroner på, lagde den sammen og lige så med den næste.
  • De blev penslet med æg og drysset med mandelsplinter og da ovnen var varm blev de bagt i ca. 20 min. ved 200 gr..
Resultatet blev rimelig og de var også bløde og spislige igår :-)

Ellers så strikkes der - jeg har strikket et lille sjal til Laura af resten af det multifarvede garn, fra mit eget sjal - spændende om hun nu synes, det er lige så fint, som hun synes mit er, for jeg kan jo ikke bestemme hvilken rækkefølge farverne kommer i.
I fredags købte jeg et bundt multifarvet uldgarn på det økologiske marked og det er jeg i fuld gang med at bruge til et større sjal til mig selv.
Billeder må vente til jeg er færdig og måske jeg kan få Laura til at være model med sit sjal, hvis hun er tilfreds :-)
Men I kan da lige få det her billede af Laura
Det er min mor, der har strikket til hende - min mor er rigtig god til at strikke og gør det meget, så der har ikke været brug for, at jeg selv gjorde det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar