Jeg var jo på besøg hos mormor i weekenden, yngste barnebarn og min datter kom også, og det gav lige anledning til at få et billede af min dejlige mormor på 87 år, her med olde- og tipoldebarn.
Søndag kom svigersønnen og slog græs for os og datteren og barnebarnet var med og det her var noget, der passede Nana
Nu jeg haavde gang i kameraet, så fik jeg lige dette billede af far og datter i drivhuset, som altså stadig giver såvel agurker som tomater og nu tror jeg også snart, vi får peberfrugt - dem har vi ikke været så heldige med
Og så vil jeg da lige vise gemalens projekt, som desværre er gået i stå, nu hvor han ikke er særlig mobil, men der er jo også et stykke tid til næste sommer, hvor det her gerne skal blive til en overdækket terrasse
Det er vores gamle hønsehus, som ligger nede i haven og som det kan ses, er det bare blevet brugt til opbevaring af en masse skrammel, han har banket væggen ned og nu skal der lægges gulv og laves fint - det glæder jeg mig meget til.
I går var Laura på besøg med sin far og mor - det var rigtig hyggeligt, vi spiste aftensmad, havregrynspaneret kyllingebryst med gulerødder, kartofler, hvid sovs og agurkesalat - Laura spiser ikke hvid sovs, så selvfølgelig lavede farmor da brun sovs til hende :-)
Jeg er hjemme fra kursus i dag, da motionslokalet er udlejet og de andre skal lave noget, jeg ikke kan klare at være med til. Sådan vil det være hver onsdag og derfor skal jeg gå i vores lokale motionscenter i stedet for, men det kunne desværre først blive fra næste onsdag - det er helt fint, for så er jeg igang der, når kurset slutter.
Det går iøvrigt betydelig bedrer i motionscentret, end jeg havde turde håbe på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar