Søg i denne blog

fredag den 12. oktober 2012

Inspirationsaften i Stof & Stil og lidt have-snak

Så er der fredag med flot vejr udenfor :-)
En uge er løbet afsted, hvor jeg har skulle noget hver dag, så i dag har jeg hjemme-dag.

I onsdags havde jeg en rigtig hyggelig dag.
Jeg havde tilmeldt mig inspirationsaften i Stof & Stil, og havde inviteret min mor med.
Vi startede hjemmefra allerede midt eftermiddag, for nu når vi skulle afsted, kunne vi lige så godt udnytte turen og få givet vores briller det årlige tjek, som Synoptik tilbyder.
Min mor skulle have en synsprøve og hendes briller fik et stort tjek, hvor de også så på om de usynlige overgange sidder de rette steder - vi fik begge brillerne renset og strammet, mine var som nye bagefter - en rigtig god service fik vi.
Så gik vi i Bilka og hyggede handlede - vi skulle nemlig ikke have særlig meget derinde, som regel kommer jeg der kun, når indkøbsvognen skal fyldes med tilbudsvarer. Min mor gav aftensmad i cafeteriet og vi havde masser af tid til at sidde og snakke over det, og jeg fik bl.a. købt en pakke Claus Dalby forårsløg, de var til halv pris :-)

Så var der blevet tid til at køre i Stof & Stil.
Der var stil over arrangementet - der var tændt op i sådan nogle bål-ting undenfor og sat et par bænke ud med hynder og tæpper.
De havde valgt at byde velkommen udenfor, og det gjorde de med varm kakao til alle, det var også nødvendigt, for der var koldt.
Pigerne der gik rundt med kakao havde nogle sjove pelshuer på og så var inspirationsaftenen sådan set allerede igang :-)
Der var gratis mønstrer på småting, der var udstillet masser af puder, punge, toilettasker, tasker, juleting, syet og strikket tøj osv. - og der var en, der viste, hvordan man syede patchwork - der var lodtrækning om gaver og der var kaffe og lækre visitkager - og nok noget mere, som jeg har glemt ;-)
Der var alt det, der skulle til en hyggelig tøseaften.
Penge brugte jeg ikke mange af - kun til nogle småting, jeg manglede - for jeg kan ikke ikke beslutte mig, når jeg bliver bombet med så mange input, men allerede igår var jeg klar på, at jeg bare skal ud og have noget stof til nogle puder.

Puderne har sin egen historie, for de er faktisk købt for mange måneder siden og også stof til dem, men så kom jeg lige i gang med noget andet og kom til at bruge noget af stoffet til noget andet, og nu kan jeg ikke finde de hæklede lapper, jeg har hæklet, der skulle syes på!
Vi trænger i den grad til nye puder i sofaen, puder der kan passe til mit grannystribes tæppe

og der var noget stof med mangefarvede tern og andet med store prikker også i mange farver. Jeg så en hæklet rund pude, jeg har en runde pude og mon ikke også, der kan findes restegarn til den.



Det var en rigtig hygge dag med min mor :-)

Min mor har jo skræntet længe og nu har de heldigvis fundet ud af, hvad der var galt - igår var jeg med hende til tjek på hospitalet, og medicinen virker godt på hende, så nu trapper de ned igen. Min mor har heldigvis fået en del energi igen og er blevet mere glad igen.

Forleden fik jeg flyttet nogle stauder, det har jeg truet til længe, jeg fik også flyttet min påskeklokke, som var blevet så stor, at den sagtens kunne deles i to - men uha, når jeg begynder på sådan noget, ja så får jeg jo lyst til at flytte på endnu mere. Jeg vil egentlig gerne flytte mine to pæoner, jeg fik dem sidste år og kun den ene blomstrede i år, jeg fik at vide, at sådan var det tit, det første år, og jeg vil jo så gerne have blomster i dem, så derfor er jeg betænkelig ved at flytte dem igen nu, men på den anden side, så skal det nok bare ske næste år, hvis ikke jeg gør det i år!!!!!
Jeg har tidligere skrevet om, at mit magnoliatræ ikke havde det godt - lige nu står det med masser af fine grønne blade og ser ret godt ud, så jeg håber, det vil blomstrer næste sommer :-)

Gemalen arbejder på højtryk med "væksthuset", så vi kan få citrontræet i sikkerhed for nattefrost, det går rigtig godt fremad, men det ender vist med, at cirontræet må have en midlertidig plads nogle dage, måske en uges tid.






tirsdag den 9. oktober 2012

Børnebørn, venindebesøg, garn mm.

Det går bare der ud af her - det er da dejligt, men jeg skal vist til at finde lidt mere tid til mig selv og mit hjem - nullermændende de hygger sig gevaldigt, når jeg har så travlt med alt mulig andet :-)

Laura vil gerne have en hæklet vest, så i fredags da jeg alligevel skulle besøge min mormor sammen med min mor, kørte vi omkring Skørping, hvor der faktisk er en fin garnbutik - den har vist været der længe, uden jeg har opdaget det - der var meget dejligt garn, men da jeg skulle bruge en farve, der skulle passe til et bestemt par bukser, endte jeg i Tendens fra Hjertegarn.
Jeg er igang med vesten, det er spændende, for den slags mønster har jeg ikke lavet før.
Jeg fik også en hæklenål et nr. størrer, så når vesten er færdig, skal der forsøges om jeg kan hækle et par converse-støvler, der kan passe til Emil.
Han bliver så stor den bette dreng, jeg var lige nede og kigge efter ham igår og var heldig at få nogle gode billeder af ham i kravlegården


 
Han er så sød og det smil, kan mormor ikke stå for
 

Lørdag besøgte jeg en veninde i Holstebro, vi ses ikke så tit, så det er dejligt, når det sker. Hun havde lavet dejlig frokost til os og vi fik vendt en masse gode ting, inden jeg skulle køre hjem igen.
Jeg skulle til aftensmad hos svigerinden og svogeren - der skulle lige siges farvel til niecen, der rejste til England i 3 uger i søndags :-)
Der blev også serveret dejlig mad - så der var fyldt godt op, da dagen var til ende.

Søndag blev en hjemmedag, ren slapper, hvor jeg ikke orkede at lave mad, så vi fik opvarmet pizza fra fryseren, men til gengæld fik jeg lyst til at bage og bagte en kringle til kaffen, jeg brugte en opskrift fra et Søren Ryge program, Danmarks bedste kringle, tror jeg den hed. Jeg kogte mos af nogle tørrede abrikoser og kom i sammen med revet marcipan.
 
Igår havde gemalen fri, for han skulle til tandlægen, men han måtte nu være alene hjemme i aftes, for efter jeg havde været nede og passe Emil, mens Majbrit og Nana var til gymnatik, skulle jeg hjem og hente min mor og søster, for vi skulle i bio og se Marie Krøyer - en rigtig god film, som jeg gerne anbefaler. Bagefter fik vi kaffe hjemme hos min mor - en hyggelig aften.
 
I dag har jeg været i motionscentret for førte gang i et par måneder eller mere - selv om min fysiske tilstand er betydelig bedrer end sidste år ved denne tid, så kunne det sandelig mærkes på konditionen, at jeg ikke har trænet længe - hu ha da da der er noget at tage fat på.
 
 


 
 
 

torsdag den 4. oktober 2012

Akut mad

Gemalen skulle have fri i dag, men der var mangel på folk, så der var bud efter ham.

Jeg havde glemt at tage kød op i aftes, og altså ikke planlagt, hvad vi skulle spise i dag, men problemet kunne jo løse sig, for vi behøvede ikke spise varm mad før aften - men sådan gik det ikke - der skulle varm mad på bordet til middag (det er altså mig, der insisterer).

Pølser - der var lige 3 af de gode tyske tilbage :-)
Svensk pølseret - hvordan er det nu, det er længe siden, jeg har lavet det - googlede lige engang, fandt en opskrift, hvor kartoflerne var skiftet ud med pasta - fint, for jeg havde ikke så meget tid.

Men jeg vil jo meget gerne have store mængder af grøntsager med - så det endte med at jeg :
Svitsede  et stort løg skåret i tern, pølserne, der var skåret i skiver og tog det op af gryden.
Svitsede en halv selleriknold skåret i små tern og 1 æble skåret i små stykker.
Tilsatte et par dl. vand og lod det småkoge til sellerien var mør.
Tilsatte en spsk paprika og en ds. koncentreret tomatpure,
2 dl. mælk og 2 dl. kaffefløde og lod det koge sammen.
Tilsatte 2½ dl. ærter og de kogte spaghetti.

Det blev en fin ret og den mættede godt, så der er også til i morgen :-)

Ellers har jeg lagt bukser op for svigerdatteren og har været til dans med Laura, det var rigtig hyggeligt og så spiste jeg aftensmad sammen med hende og forældrene :-)



tirsdag den 2. oktober 2012

Vanens magt må brydes

Jeg har brugt penge i dag - penge på tøj!
Jeg er jo en kvinde i meget stor tøjstørrelse, en størrelse som absolut ikke fås i alle tøjbutikker, men det har ikke været det store problem, for jeg har nu i mange år haft min ynglingsbutik - men for pokker da den lukker!

Det vil betyde, at jeg er nødt til at bryde en vane, for jeg skal finde et andet sted at købe mit tøj og hvad det vil medføre, det må tiden vise -
ingenting, hvis jeg finder et sted med samme stil, men det bliver nok ikke nemt, da det jo ikke har været en butikskæde, men en privatperson, som har haft min ynglingsbutik. Men måske jeg kan finde en butik, der forhandler mine ynglingsmærker, og går det helt galt, ja så må jeg selv begynde at sy mit tøj igen, det har jeg gjort tidligere i mit liv, men ikke i de sidste 17 år :-)

Nu har jeg i alle tilfælde sikret mig to par cowboybukser, en skjortejakke-ting, en sort cardigan og en hvid basis top :-)

Ellers er der drukket morgenkaffe med sønnen og svigerdatteren, som havde fridag og der er bagt rugbrød i dag og set Bagedysten og der var jeg nu ikke enig med dommerne om, hvem der skulle vinde :-(

søndag den 30. september 2012

Lidt havesnak


Så er der høstet pyntegræskar
 Jeg troede slet ikke, jeg vil få pyntegræskar i år, for jeg fik ikke fat i nogle frø. Men gemalen havde taget de halvrådne fra sidste år og smidt ud i et stykke jord i køkkenhaven og fræset dem ned -- de skulle vise sig ikke at være sådan at tage livet af :-)
Der er flest lysegule og kun få med knobbedikker på, men i år vil jeg prøve at tage dem, jeg synes bedst om fra og så tage frø af dem og så dem lige der, hvor jeg synes, de skal være :-)
 
Jeg har haft store overvejelser om, hvad jeg skal gøre ved mit citrontræ her i vinterhalvåret, men det har vist løst sig nu :-)
Sidste vinter/forår gik det ikke så godt med vores forspirringer, og alle gemalens hjemmelavede tomatplanter og stiklinger af pelargonier gik til - så jeg har gået og snakket en del om, at det kunne være rigtig dejligt med et frostfri væksthus og det har gemalen altså taget til sig :-)
 
Mellem vores gamle kohus og maskinhus har vi en væg med glasruder og en dør i, så der mangler sådan set kun den 4. væg og tag, så kan der blive et lille primitiv væksthus - gemalen har det jo med at gemme alt, hvad der måske kan genbruges, så han har skam både termoruder, en gammel dør og nogle tagplader og så skal der bare noget isolering på væggen ind mod maskinhuset - så han er gået igang med at lave sådan et hus til mig - juhu for en handymand jeg har - så kan både citrontræ og oliventræ få en god vinter
Der er fine små oliven i træet
og det vil da være jovt, hvis det her par stykker blev modne og spislige
 
Jeg har også plukket lidt hindbær i dag, det bliver vist de sidste, men hold da op, der er mange små knopper i buskene, som ikke når at blive til noget i år.
 
Jeg mangler stadig at få flyttet lidt rundt på stauderne - jeg skal flytte min påskeklokke - jeg er lidt bekymret for, at det vil betyde, den ikke kommer i blomst til foråret - jeg overvejer også at flytte mine pæoner, men er betænksom, fordi jeg jo så heller ikke kan forvente blomter i dem næste år - men jeg må snart tage en bestemmelse ellers blvier det jo for sent :-)
 
Nu vil jeg gå ud og lave en pizza til aften, for jeg fik også lige en skål tomater i dag, som er dejlige sammen med seranoskinke, ost, hvidløg og basilikum på en pizzabund, og så må vi have en salat af det sidste salathovede fra haven og måske lidt tzatiki af de sidte agurker.
Ja det er ved at tynde godt ud i køkkenhave og drivhus, det er snart kun rodfrugterne tilbage derude.
 
 
 

 


fredag den 28. september 2012

At mærke sig selv og være tro mod sig selv

Jeg har et link til At leve mindfuldt på FB og i dag kom denne tekst:
 
"At kende sig selv er den største opgave i livet.
Vi lever et liv på autopilot, hvor den ene dag bare tager den anden, uden vi når at stoppe op og mærke efter, mærke os selv. Derved kommer vi ofte ud til kanten af vores egen ydeevne og formåen, desværre for nogen også over kanten.
At kende sig selv, er kunsten at mærke og forstå sit eget indre liv, at vide hvad følelser, tanker og kropsfornemmelser...
kommer ud af og hvilken historier de gemmer.
Derved kan vi undgå alt for mange dramaer og utilsigtede konflikter, med os selv og med verden omkring os.
Første skridt er, at indeføre et dagligt pusterum. Et pusterum, hvor vi lige stopper op flere gange i løbet af dagen lige trækker vejret helt ned i maven og mærker efter indad. Hvordan har jeg det lige nu? Næste skridt er, at begynde at være tro mod det du mærker, og handle efter det.
At træffe dette valg er nogen gange det sværeste, det betyder nogen gange, at turde gå egne veje, men det er lige præcis her du finder dig selv.
Så træk vejret og find dig selv i dag ;o) kærligst Flora ♥"
 
Teksten fik mig til at trække  vejret og tænke, at jeg er da vist på vej mod autopilotten!
 
Jeg får bl.a. yderst sjældent kigget blog's for tiden og heller ikke skrevet i min egen - fordi det jeg laver gøres på autopilot, og jeg ikke synes, der er så meget at fortælle om!
 
Men jeg har jo haft travlt med alt muligt, ting jeg gerne gør, som at passe børnebørn og køre min mor, bage rugbrød og sylte agurker.
Jeg har da ogå haft stille dage ind imellem, hvor jeg kan gøre lige det, der passer mig - men jeg har "fortrængt" hvad det er, der er godt for mig selv og ikke udnyttet disse dage optimalt.
Men er det mon nu også rigtigt - jeg har måske haft brug for bare at dalre! Jo det har jeg, men når jeg mærker inde i mig selv, så ved jeg godt, at jeg har mere brug for at få noget kreativ input og selv lave noget kreativt, for det giver mig energi - energi til alt det, der jo også skal laves og helst med glæde.
Noget af det, jeg vil bruge min blog til, er at fastholde mig selv i, at jeg laver/gør noget - og det glemmer jeg altså lynhurtigt, når autopilotten slår til - så jeg skal skrive mig sætningen, om at mærke efter og være tro mod det jeg mærker og handle derefter, bag øret.

Jeg har jo været igang med at hækle kondisko til Emil, de første var for små, så forsøgte jeg at lave en større model, men den gik slet ikke, så nu vil jeg prøve at have fat i en større hæklenål og se om ikke det kan være nok.
Så mens jeg venter på hæklenålen, så greb jeg til strikketøjet, som såmænd bare var en karklud, der nu bare lige skal lukkes af.

Jeg har været ude i haven her tidligt på formiddagen og hente rodfrugter - adrrr der sad en stor dræbersnegl oppe mellem patinakkerne!!!
 - det huer mig ikke, for vi har hidtil haft held til at holde dem ude i kanten af køkkenhaven.
Gemalen kom og tog uhyret og så fik jeg hevet pastinakker, gulerødder og persillerødder op og lavet koteletter i fad med rodfrugter - der kom også kartofler og rødløg deri.
Jeg har set en opskrift, hvor  man skulle røre 2 spsk. majmel (maizena) ud i 1 ds. tomater blandet med 2½ dl. mælk - det prøvede jeg og det fungerede fint og  giver en lidt tykkere "sovs".
 Vejret er fint her, så der skal sengetøj på snoren nu - vaskemaskinen er ved at være færdig, og så skal der en større elastik i et par bukser til Emil, for han vokser godt :-)
 
 
 

søndag den 23. september 2012

Fantastisk efterårs-søndag

Skønt vejr, der har været i dag - lige til haven, men det blev kun til lidt tid i haven :-)

Jeg har bagt rugbrød, der skal jo være til gemalens madpakke i morgen og det blev så også lige til nybagt rugbrød til aftenmad :-)

Laura har været på besøg
Som det kan ses, har hun fået et blåt øje,
hun løb sammen med en til gymnastik.
 
Laura og mig så en lille børnefilm i TV, den var godt nok sørgelig, så Laura måtte lige fælde et par tåre og over og sidde ved farmor lidt, men vi skulle jo se færdig, så vi kunne se, det endte godt :-)
 
Så var vi i haven og plukke en skål hindbær, jeg troede ikke vi vil få ret mange i år, men nu er der da kommet et par kilo i fryseren og der er stadig flere i buskene, som kan nå at modne, hvis vejret holder.
Vi var også i drivhuset og plukke små tomater, som Laura kan spise i en mundfuld, for hendes fingre klør, hvis hun rører ved dem.
Hun fik også en pose skoleagurker med hjem, det var sidste sending til hende i år - der er også en pose til Nana og så er der en stak lange agurker til mig, som jeg skal have syltet.
Og så er jeg begyndt at plukke pyntegræskar, så Laura fik lige nogle stykker med hjem til hendes mor.
 
Jeg har hæklet kondiskoene til Emil, men han har vist en bred fod, for han kunne ikke komme ud i spidsen, så nu er jeg lige ved at forsøge mig med en breddere model.
 
Nu er der ryddet op og om lidt skal jeg se Forbrydelsen.
 


lørdag den 22. september 2012

Der er liv her

Godt at have weekend også for en hjemmegående :-)

Det er godt nok længe siden, der har været tid til at skrive blog-indlæg, for jeg har drønnet rundt efter en masse forskelligt.

Sidste weekend var vi i Roskilde til 20 års fødseldag og svendegilde hos min yngste fætter. Det var nu hyggeligt, lige som en lille miniferie, for min kusine havde tilbudt, at vi kunne overnatte i deres lejlighed, så sov de hjemme hos min moster, hvor festen blev holdt, for så kunne de putte deres små piger og behøvede ikke tage tidligt hjem.
Jeg havde godt nok taget kameraet med, men glemte at tage billeder - jeg vil ellers gerne have vist jer den flotte kage, som en kusine på fætteren's fædrene side havde lavet - hun er konditor.
Den var lavet af chokoladebunde med en appelsinfromage/creme imellem og overtrukket med marcipan. Selve kagen var en stor firkant overtrukket med hvid marcipan, ovenpå var der lavet en mercedes også af kagebunde med creme, den var overtrukket med sort marcipan og så lå der små stakke af (marcipan)brædder rundt om - fætteren kører mecedes og er blevet tømresvend :-)
Jeg havde lavet et fint "zines kort" til ham, og jeg havde også hæklet sorte grydelapper og strikket et sort håndklæde som værtindegave til min moster, det fik jeg heller ikke fotograferet.  ÆV

Mandag måtte min mor pludselig på sygehuset, hun havde været hos lægen for at få taget nogle rutine-blodprøver, men så kom de til at snakke om min mors hovedpine, og da min mor fortalte, at hun havde en øm plet i tindingen, skulle der tages en blodsænkning, og da der var svar på den, ringede lægen og sagde, at min mor skulle på hospitalet og have taget flere prøver med det samme.
Jeg tog med hende og hun fik ret hurtigt taget blodprøver og hjertekardiogram, blodtryk osv. - vi kom derned ved 14-tiden, prøverne var taget ved 16-tiden og så ventede vi lige på en læge - han kom kl. 21!
Han havde ingen svar på de prøver, de havde taget, men fortalte om den sygdom, som de mener min mor har og hvad der skulle ske - og så fik min mor lov at tage hjem og sove og skulle møde fastende næste dag kl. 9.
Der var hun  i CT-scanner kl. 10 og så ventede hun igen på lægen.
Jeg var til den obligatoriske mamografi om formiddagen, men kørte ned til min mor derefter, for det er jo rart at være to, når der skal lyttes - lægen kom kl. 16.30!
Min mor har noget, der hedder Arteritis temporalis også kaldet pulsåre-gigt. Så nu er hun sat i behandling med prednison i ret stor dosis og venter på, at der skal tages en prøve i tindingen, hvorefter der tages stilling til, hvor stor dosis hun skal fortsætte med. Det er en sygdom, som rammer de store muskelgrupper, som min mor har haft ondt i længe, men som man har troet skyldes nogle andre skavanker, hun har i sin ryg og nakke - det farlige ved denne sygdom er, at hvis den ikke tages i tide, kan den give blindhed, min mor har heldigvis ikke nået at få synsforstyrrelser.
Det er selvfølgelig rigtig træls, at hun fejler noget, men det er da en lettelse at få at vide, hvad det er og at der kan gøres noget.
Oveni blev min mormor noget urolig, hun var konfus og vil ikke sove på plejehjemmet, så der måtte jeg også på besøg et par gange i løbet af ugen og så skulle jeg jo lige have lukket tanden, som er rodbehandlet.

Mens vi ventede på hopitalet nåede jeg da lige at hækle et par grydelapper, som dog lige mangler en omgang kædemasker og hæftning, for jeg kom sørme lige til at hækle kondisko til Emil - de mangler lige at få snørrer i :-)

Ellers begynder efteråret jo at vise sig - vi har fået lidt hindbær i fryseren og mon ikke, der kan nå at komme lidt flere, hvis vejret vil arte sig - jeg kan vist også få lidt flere bønner, og så er det ved at være tiden, hvor vi skal til at spise mange rodfrugter og have plukket pyntegrækar :-)
Der skal flyttes lidt rundt i staudebedet og potterne udenfor skal vist have en kærlig hånd - hvordan er det nu AnneDorte synger
"der er altid nok at gøre for en husmor"  :-)

Det kan godt være, at det har været en travl uge, men jeg synes, jeg er meget previlligeret, at jeg har muligheden for at kan tage med min mor på sådan et tidsspunkt.

onsdag den 12. september 2012

Tænder!

Jeg er lykkelig for, at jeg har mine egne tænder.
 
Tilbage i 1993 fik jeg konstanteret paradentose omkring 2 fortænder og gik i mange år til behandling hver 3. måned. På et tidspunkt vil min tandlæge skære tandkødet omkring de to tænder væk - efter at have tænkt noget over det, besluttede jeg mig for, at det skulle ikke gøres, for jeg synes ikke, jeg har set særlig kønne resultater efter sådan en behandling, så vi blev enige om at fortsætte behandlingen, så længe der ikke var en akut fare for at tænderne pludelig vil falde ud,  og når den situation opstod, skulle tænderne hives ud og jeg skulle have en bro sat ind.

Samtidig med min gamle tandlæge holdt op, skiftede jeg blodtrykmedicin og kom altså af med det præparart, som sandsynligvis var skyld i paradentosen.
Det betød, at jeg begyndte at genopbygge det der tandben, om ellers forsvinder med paradentosen - min nye tandlæge kunne ikke forstå, at jeg skulle have været så angrebet, så hun fandt gamle billeder frem, som tydelig viste, at jeg altså havde været hårdt angrebet, og så tog hun røntgenbilleder, som viste at jeg altså genopbyggede - noget, som hun ikke tidligere havde hørt kunne lade sig gøre.
Jeg var så glad for min gamle tandlæge og ville sådan ønske, at hun havde oplevet det :-)
Mine fortænder har det stadig godt og jeg er glad for, at de sidder fast.

For flere år siden har jeg fået to kindtænder rykket ud, fordi de knækkede på en måde, så der ikke kunne sættes kroner på - da det skete, tænkte jeg ikke så meget over det, andet end det var ærgerligt og godt at det var et sted, hvor man ikke ser det, når jeg åbner munden, men hold da op, hvor det irriterede mig at mærke de tomme huller derinde - der gik lang tid inden jeg vænnede mig til det.

Nu får jeg så rodbehandlet en kindtand og jeg har haft en lang snak med tandlægen om plastfyldninger  kontra kroner - jeg har 4 tænder, som han vil anbefale, der med tiden får kroner, men de tre er altså ikke rodbehandlet, så det er ikke faretruende nært med dem.
Den jeg nu har fået rodbehandlet, den skal have en ny plastfyldning og det glæder mig utrolig meget, at det er muligt, for det er godt nok en dyr omgang at få lavet sådan en rodbehandling i 4 kanaler.
Indtil videre har jeg betalt 3600 kr. og så kommer fyldningen i næste uge, tænk hvad sådan en tand kan komme op i, hvis der ogSå skal en krone på - noget der ligger omkring 10.000 kr.!  - det er vildt i min termologi.

MEN DET KORTE AF DET LANGE ER -
AT DET KAN BLIVE FOR DYRT,
MEN JEG ER VILLIG TIL AT BETALE OG LIDE MEGET
FOR AT BEHOLDE MINE EGNE TÆNDER.

mandag den 10. september 2012

Fulda - sidste del af vores ferie

Nu må I lige have det sidste med af vores ferie.
Efter 5 dejlige dage i Østrig gik turen igen nord på.
Vi havde besluttet os for, at vi vil overnatte på vej hjem, så da vi pakkede til ferien  fandt jeg bogen "turen går til sydtyskland", og helt tilfældigt slog jeg op på siderne med Fulda - det lød som en fin by, så vi havde bestilte 2 overnatninger i en forstad til byen, inden vi tog hjemmefra.

Vi kørte fra Østrig lørdag morgen og nu havde vejret ændret sig, der småregnede og temperaturen lå lige under 20 gr..
Vi havde ikke troet, der var så meget trafik i slutningen af august, men det lignede en lørdag i industriferien  - og det var det måske også for en del tyskere, fandt vi ud af!
Omkring München ændrede vejret sig igen, der blev solskin og temperaturen røg op på 27 gr..
Efter at have tilbragt en hel del tid i bilkøer ankom vi til hotellet "Zur Linde" i den lille by Pilgerzell ved 17-tiden.
Vi fik anvist et fint værelse med en dejlig seng med rigtige madrasser :-)
Mens vi pakkede ud og fik et bad, så vi, at der kom mange biler til hotellet, men mange af dem kom bare for at hente mad og kørte så igen - så vi blev noget forbavset, da vi kom ned i restauranten og så, der var fyldt.
Vi spurgte efter et bord og pigen beklagede, alt var optaget, men så kom indehaveren himself, det var også ham, der havde taget mod os - han sagde, at eftersom vi var husgæster, måtte vi sidde i morgenmadlokalet og spise, hvis altså vi vil det. Det vil vi gerne - vi fandt et bord med udsigt til gaden og kunne rigtig følge med i, hvor mange mennesker, der kom og hentede mad og det kan vi godt forstå, efter selv at have spist der to aftner :-)
Første aften glemte jeg helt at tage et billede af den skønne mad - der fik jeg mørbradbøf, som var gratineret med bacon/røget flæsk og ost - 3 stk, som fyldte hele tallerkenen, dertil en tallerken med salat og en skål rösti - Staun fik en jægerschnitzel, det er en wienerchnitzel med champignonsauce og her var det flødesauce, og han fik også salat til og så en skål pommefrites - virkelig lækker mad og så meget, at jeg slet ikke kunne spise op, Staun fik en halv l. øl og jeg fik en lille flaske rosevin og en flaske vand og vi kom af med 29 € = ca. 220 kr.
Ikke noget med at vi blev "glemt" fordi vi sad i et andet lokale - vi blev serviceret som alle andre gæster - virkelig dejligt sted.
Aftenen efter spiste vi der igen - jeg fik jægerschnitzel og Staun fik en med bløde løg og brasede kartofler og det var lige så lækkert som dagen før og lige så billigt :-)
Det nåede jeg at få taget et billede af
Efter maden gik vi en lille tur i området, det var nærmet et villakvarter, men der var også et par bondegårde, som udsendte deres "dejlige dufte".
 
Efter at have indtaget en lækker morgenbuffet søndag morgen, kørte vi ind til Fulda - der var ikke meget trafik og det er jo dejligt med GPS, for den kunne guide os direkte til en P-kælder inde midt i byen.
Vi havde fundet et bykort på hotellet og gik så en tur rundt i byens gader og kiggede på fine gamle bygninger midt i mellem nye smukke og grimme bygninger :-)


 Domkirken,
 som var fantastisk smuk indvendig
Det gamle rådhus





 
 og vandspillene
i slotsparken
  


 
Ingen billeder af slottet, for det var under renovering og overklistret med stilladser.
Der var også et kloster og flere kirker, en universitetsbygning, hvor der var noget museums-halløj og en gårdhave hvori, der havde været vinfest aftenen før - gågader, cafeer og fine butikker (de var lukket, så vi kom ikke til at bruge penge der) og helt sikkert en masse andre ting, om vi ikke nåede at se.
Det blev kun til godt et par timer derinde, for Staun fik desværre hovedpine, så vi kørte tilbage til hotellet, hvor han måtte hen og sove for nedrullede gardiner. Der blev regnvejr, da vi kørte indefra byen, så jeg fandt en god lænestol ude i gangen, hvor jeg sad og hæklede, mens Staun sov.

Mandag morgen indtog vi igen dejlig mad fra morgenmadsbuffeten og betalte opholdet 126€ = ca. 950 kr. for 2 overnatninger med morgenbuffet - det er helt sikkert et sted vi gerne benytter til overnatning undervejs igen.
Så gik turen hjem til Danmark - traffiken kørte rimelig og vi var hjemme til aften.
Hold da op, jeg har sloges med billederne i dag - jeg ved ikke hvorfor, men den vil indsætte et link og jeg kunne ikke fjerne det, jeg har slettet billeder og startet forfra og hvad ved jeg, men hver gang jeg kom dertil, så markerede den "link og så kursiv" - derfor er der en anden skrift under et af billederne :-)