Søg i denne blog

tirsdag den 12. juni 2018

Miniferie i Nordtyskeland med skønt vejr, dejlig mad og gemalen

Hej hej - så er jeg tilbage 😊
Ja jeg har haft lidt travlt - først med at blive færdig og så komme afsted på en lille mini-ferie med gemalen 🌞💓

Jeg kan ikke huske, om jeg har nævnt det, men vi havde været ude i planlægning af en ferie her i juni, men der kom forskellige ting på tværs i vores kalender, men vi TRÆNGTE - så vi endte i 4 dage i Tyskland 😊

Leibers hotel i Dersau
Vi kørte torsdag formiddag med retning mod Dersau, en lille by ved Plön See i Nordtyskeland.
Vi havde bestilt et hotelophold med halvpension på Leibers hotel gennem Happydays.

Vi havde troet, at trafikken gled pænt sådan en helt almindelig torsdag midt formiddag, men men - den var ikke slem, men det var et sejt træk - mange lastbiler, der lå ud i overhalingsbanen og sænkede farten, men skidt vi skulle jo ikke være fremme til bestemt tid, så vi tog det med godt humør 😇😉

Vi er ikke tilhængere af madpakker og er holdt op med at tage køletaske med, så vi kørte ind på en rasteplads og fik lidt frokost - det var helt fint -  meeen når man er så hellig som mig og ikke spiser pommefrites, carrywurst og andet med meget fedtindhold, ja så synes jeg godt nok, det er ågerpriser - ca 80 kr for en portion (ca 375 gr) bland selv salat og der var ikke engang noget særlig specielt at vælge imellem - så jeg overvejer en madpakke til næste tur 😏
Gemalen spiser stadig sine elskede carrywurst med pommes og det trækker ikke engang i mig, for at smage en pomfrit mere 😇😍

Vi ankom til Dersau ved 15.30 tiden - en meget stille og kedelig by - hotellet ser heller ikke ud af meget, når man kommer dertil,
men det skal man endelig ikke lade sig nare af 😊

Vi havde bedt om et værelse i stueetagen - værelset var ikke stort, men der var, hvad der skulle være - en udmærket seng, TV, et bord med to stole, et skab og der var masser af varmt vand i bruseren og der var RENT - jeg er absolut ikke krakiler med rengøring, men ser det alligevel, hvis der ligger lidt i hjørnerne, det gjorde der virkelig ikke her 😊
De har et udmærket wifi, der dækker i hele huset og også udenfor, men men der er ingen god mobilforbindelse i området 😕
Vores værelse havde udsigt til bagsiden af hotellet og det var ikke noget at råbe hurra for, men til gengæld, så var det dejlig køligt i disse varme dage og om natten - så vi var godt tilfredse 👍

Der var mange gæster på stedet og en hel del danskere og der var en rigtig fin servicering fra personalet - nogen af dem talte endda lidt dansk 😊

KORT OG GODT 
ET HOTEL MED 
GOD ATMOSFÆRE OG
FANTASTISK DEJLIG MAD
Eutin
Vi tog nogle ture rundt i omegnen - det er et område med masser af søer, og stor frodighed - der var utrolig mange roser i blomst dernede og de duftede så fint 😍

Vi kørte til Eutin, som bare er en rigtig fin by med søpromenade og et dejlig torv inde i byen og der er slot, park og andre ting, man kan vælge at se.
Vi gik fra slottet langs søen og så først ind i "kirkehaven" - en lille have, hvor der var lavet en plads til udendørs gudstjeneste eller koncerter, der var en lille pavillon derinde og en vandsten og så var der lige træet, hvor man kunne skrive sit ønske for livet mellem himmel og jord 😍

og man kunne så vælge at hænge sedlen op under forskellige kategorier 
her er lige et par eksempler

Desværre tog jeg en video og glemte at tage et billede inde på torvet, hvor vi sad på fortovscafe og nød vores formiddagskaffe - det var bare så hyggeligt og næsten som at opholde sig i Italien på en meget varm sommerdag 💓

Fra søen op til byen, var der den skønneste sti "Rosenhaven"


Plön 
Er også en rigtig fin by med en dejlig sti langs søen, slot og kirke og gågade og helt sikkert en masse mere, som vi ikke kom omkring.
Vi gik fra p-pladsen og op i gågaden og ned til søen, hvor vi nød udsigten og at der var blevet lidt overskyet og dermed mindre varmt 😏



Tilbage i byen tog vi lige et kig ind i kirken - en ikke helt almindelig prædikestol, men et smukt stort rum

Og så sluttede vi lige byturen med "formiddagskaffen" 

Vi kørte en tur rundt i området og så flere søer og smukke steder - og fandt en lille restaurant helt nede ved søen, i nabobyen, Ascheberg, hvor vi fik frokost


Vi nød det og slappede af  og dovnede i dejlig vejr 💓-
I får lige lidt stemningsbilleder fra hotellet og af noget af den skønne mad, vi fik










Altså trænger I bare til en kortere køretur ud i verden, er det et område vi kan anbefale at se - det kan kombineres med Lübeck og Kiel, som ligger tæt på og der er heller ikke langt til Outlet-centret i Neumünster.

Vægttab og ferie
Nå ja og hvordan er det så med vægttab og sådan en tur 😐
Jeg synes, det er en udfordring, men en udfordring, jeg gerne tog og prøvede mig frem med.
Men når det er sagt og jeg har sagt, at jeg tog 700 gr på - så synes jeg faktisk, at jeg hurtigt fandt vejen.
Den første dag fik jeg for lidt mad i løbet af dagen, min mave rumlede rundt, mens den skulle vende sig til lidt anderledes mad. Jeg troede, jeg kunne gøre, som jeg for år tilbage gjorde, når vi var på ferie, nemlig at springe over frokosten, men det gik ikke, for jeg fik ikke en is eller kage eller andet snacks, så de følgende dage blev det som på turen derned en salat til frokost.
Vi fik virkelig god mad på hotellet, 3 retter, henholdsvis gulerods-, asparges- og tomatsuppe og til hovedretter var det hønsefrikasse, gullasch og fisk - det kneb med grøntsagerne, det var kun til fisken, der var grøntsager - der var også dessert, som jeg smagte på og så fik gemalen resten - pannacotta, en citron-ostecreme og jordbær med flødeskum.
Det var godt nok småt med grøntsager, men det er jo den risiko man løber, når man bestiller halvpension.
Jeg har ikke spist unødigt meget fedt - man har det tilsyneladende med at komme ost i salaterne dernede, det lod jeg ligge, ligesom jeg levnede ris og pasta til hovedretten.
Der var en rigtig fin morgenbuffet, og der valgte jeg at spise en lille skøn pølse, der var kød i og krydderurter og så fik jeg lidt scrambeled eggs og en halv bolle med røget laks - ja røget laks til morgenmad, det var ikke en billig vacumpakket laks, der blev brugt, den var blød, mild i smag, virkelig god laks og så tillod jeg mig at gøre et ordentlig indhug i fadet med agurk og tomat😏

Min snacks var frugt og så havde jeg en pakke god knækbrød, ja af den lidt federe type - min mave kan nemlig godt li' at få noget sammen med frugtsyrerne 😊

Jeg drak et glas hvidvin til aftensmaden ellers vand - og for første gang i det sidste halve år fik jeg en cappuccino, og det fandt jeg så ud af, at jeg ikke behøvede igen foreløbig 😏

Jeg ved egentlig ikke, hvad der har bevirket, at der er røget 700 gr på - men måske der har været meget smør og fløde i deres retter og så er der jo noget med vin og vægttab, der ikke hænger sammen.
Det korte af det lange er,
at jeg ikke er nervøs for at 
tage på ferie igen
for nu ved jeg, at jeg kan styre mig 😇

Det har bare været nogle gode dage 💞


Ingen kommentarer:

Send en kommentar