Søg i denne blog

mandag den 27. marts 2017

Køkkenhaven på "Bakken" - tja der var engang

Så kan vi heldigvis begynde at mærke foråret - det er bare så skønt, når der bliver flere lyse timer, og man ikke skal pakkes ind i flere lag tøj, for at gå udenfor.

Vi har i vinterens løb haft en del snak frem og tilbage om vores køkkenhave.

Det har været gemalen, der har passet køkkenhaven - jeg har hentet det, jeg skulle bruge derude og det har været så dejligt, ligesom det gennem vinteren har været skønt bare at kunne bruge egne løg og rødbeder og hente bønner og persille i fryseren.

Problemet er, at gemalen har mistet lysten til køkkenhaven, for han synes slet ikke vi har fået det ud af den, vi burde sidste år og det har han ret i.

Vi har i mange år døjet med orm i gulerødderne og har prøvet det ene og andet og forskellige sorter, men det ender altid med, at når vi har taget halvdelen af dem, så får resten lov at stå, for så er der så mange orm i, at vi ikke gider skrælle dem og ej heller synes de er lækker at spise - det er da også irriterende at have luget og passet og plejet og så bare hive op og smide væk.

Vi plejer at have fantastisk persille, men sidste år vil det ikke rigtig blive til noget.
Vi havde 3 højbede, som min ryg kunne klare, men de var rådne sidste år og blev taget op.
Vi har haft en ribsbusk midt i køkkenhaven, den skulle under alle omstændigheder væk, for der kom noget efter den, den kom fint med bær og blade, men pludselig var alle blade væk og bærerne blev trælse eller spist af fugle og det er sket i flere år nu.
Jordbærene var blevet for gamle og gav ingenting mere.
Jeg plejer at plukke rigtig mange bønner til fryseren og vi har tidligere væltet os rundt i squash, men her kommer den store synder til at det ikke skete sidste år og årsagen til gemalen opgiver ævred - nemlig DRÆBERSNEGLE.

Det har ellers i mange år lykkedes gemalen at holde dræbersneglene ude af køkkenhaven, men sidste år var det slut - og adrr jeg hader dem og hvis jeg kommer til sådan en karl, så mister jeg lysten til at plukke og grave op - og uanset hvor meget jeg hader dem, så er jeg også ved at kaste op, hvis jeg skal slå dem ihjel - så det er gemalens job at jagte de store ulækker brune slimede djævleskaber 😡

Så hvad skulle der ske - jeg har været ude i mange forslag, men med erkendelsen af at jeg ikke kan klare det grove havearbejde og ej heller holde til at luge - så er der taget den store beslutning -
vi nedlægger vores køkkenhave.

Så igår da vejret var rigtig fint, så gik gemalen og Emil igang




















Vi har haft en tjørnehæk i den ene ende af køkkenhaven, den har de små fugle så meget fornøjelse af, så der skal blive stående en "busk" - i den anden ende har vi hindbær, de fjernes, men der skal vi have en række ovre bagved, for dem kan vi ikke undværre.
Solbær- og stikkelsbærbuskene flyttes ind i haven og det gør rabarberne også.

Gemalen vil dog beholde en lille strimmel af køkkenhaven, så vi kan have en række kartofler - resten får bonden til mark.

Vi har jo stadig drivhuset og jeg kan så persille i en potte og så ser vi, hvordan vi synes det er - kommer vi til at savne mere køkkenhave, ja så har vi jord nok til at der kan findes et hjørne at lave en ny køkkenhave i næste år eller når engang, det kommer over os, hvis altså det nogensinde gør det  - og gør det ikke, ja så er det jo den helt rigtige beslutning, vi har truffet 😏

1 kommentar:

  1. Det er et kæmpe arbejde at have så meget køkkenhave at man er selvforsynende, som I vist har været. Det er mange, mange år siden vi nedlagde det meste af vores have og såede til med græs, for her er det mig, der altid har stået for alt havearbejde, lige bortset fra fræsningen.
    Jeg var helt bange for I sket ikke ville have et lille hjørne til have, sådan et er nemlig godt. Det kan man få rigtigt meget ud af, hvis du spørger mig, og meget kan man jo supplere op fra naturen og måske fra familie, venner og naboer, der har i overflod.
    Havearbejde skal også være sjovt og ikke kun sure pligter. Jeg er sikker på I bliver glade fir beslutningen.
    Er du interesseret i at læse lidt om mit sidste halve år, ligger der et blogindlæg om det.

    SvarSlet