Søg i denne blog

tirsdag den 28. juni 2016

En cykeltur i området, en skøn mark og dådyr

Så er der lige som faldet lidt ro på foretagendet her igen :)

Datteren og børnebørnene har været på en lille miniferie, så der var meget stille her i huset i de dage:)

Der har været Sankt Hans og den fejrede vi så med Søren Ryge og alle hans gæster - altså på TV herhjemme i stuen :)
Vi synes simpelthen ikke der var vejr at tage til bål i - så gemalen gravede de første nye kartofler op ude i haven og så fik vi stegt flæsk med nye kartofler, persillesauce og rabarberkompot :)

Vi har været til studenterfest hos Rikke nede i Holstebro - i haven, heldigvis i telt, for der regnede, men hyggeligt var det med lækker mad og godt selskab :)

Ellers stille og rolige dage herhjemme - og det er da også tiltrængt efter sidste uges fræsen rundt.

Vi har lige været ude og cykle en tur her efter aften, 6,6 km - skønt vejr, men det var nu nødvendigt med en trøje - jeg fik set et nyt villakvarter, der er ved at skyde op inde i byen, og vi kom igennem byens Dyrepark - det er så hyggeligt med dyrene, som kommer helt hen til os, man må gå ind i indhegningen og fodre dem, så de er ret tamme.


På vej ind af vores egen vej kom jeg lige i tanke om, at det da vist var på høje tid, hvis jeg skulle nå at få et billed af den skønne mark, vi nu har haft at kigge på i nogle uger - blå kornblomster - fuldstændig tæt på hele stykket. 
Ja fordelen ved cykleturen frem for biltur er ikke bare, at vi får noget motion, men vi får jo også duften af naboens nyslåede græs og stopper lidt hurtigere op ved sådanne skønne syn :) 

1 kommentar:

  1. Der er mange fordele ved at cykle, man kan nå at se det hele og få duften med sig også. Det farer ikke forbi i samme fart, som når man kører bil. Dyrene er også et dejligt syn. Jeg glæder mig over mine daglige cykelture til jobbet, hvor jeg også hilser på skovens dyr. De er dog ikke tamme, som 'dine'
    Det er lidt specielt med en hel kornblomstmark.

    SvarSlet