Søg i denne blog

torsdag den 16. juni 2016

Det handler ikke kun om agurketid - men også hvor jeg sover og grønne karklude

I dag har jeg været forholdsvis tidligt oppe, men jeg skal ikke klage, for Emil sov længe - helt til ca. 6.50 - Nana var faktisk for en enkelt gang skyld først vågen - jeg hørte hende ved 6.30- tiden, men hun kan godt li' at nusse lidt rundt med sig selv i værelset, så hun kom først, da hendes vækkeur ringede kl. 7 og det gjorde Emil altså også :)
Ja Emil vågner ofte før, men deres mor plejer også at være hjemme tidligere, så jeg plejer at kan blive liggende lidt længere (jeg er ikke så god til at finde min seng om aftenen), men i dag måtte jeg op og give dem morgenmad :)

Jeg har jo i det sidste par år sovet i datterens seng 3 nætter om ugen, den sidste tid 4, men det er slut nu - for datteren har haft sin sidste nat på arbejdet - hun har fået nyt job fra 1. juli, og det er dagarbejde - altså også en ændring i hverdagen for vi andre, men den bliver ikke så stor, som den gør for datteren, der både skal have en ny døgnrytme, nye kollegaer og til at arbejde med noget andet, nemlig farlig affald :)
Dejligt for hende, at hun fik jobbet - det skal nok blive godt :)

Karklude
Forleden var vi jo til fødselsdag hos svigerdatteren - hun er en stor tilhænger af hjemmelavede karklude og har fået nogle stykker af mig i de senere år - den sidste tid har hun klaget sin nød over, at de første af dem er ved at gå til, og jeg ikke fik hæftet enderne på den, jeg havde hæklet i hendes yndlingsfarve, som er limegrøn - men jeg havde lavet en stak i forskellige grønne nuancer, som hun altså skulle have i gave - sammen med en kuvert med lidt i :)




















Som det kan ses, så er der et par strikkede klude, for jeg har bedst kunne li' at bruge de patentstrikkede, men jeg kan altså bedre li' at hækle end at strikke, så jeg har prøvet med et par forskellige hæklemønstre, som jeg ikke synes var så brugervenlige, men nu har jeg altså fundet ud af, at vævehæklede klude fungere rigtig godt, så de bliver lavet i stor stil - ofte som overspringshandlinger - selv om jeg har gang i andet hækletøj, så har jeg altid gang i en klud samtidig, for det er nemt at medbringe og det kører bare derudaf, hvis jeg ser TV eller snakker mens jeg hækler :)
Opskriften kan du finde HER 

Agurker
Og så er der agurke-tid - ja, gemalen har været lidt sen til at få plantet i drivhuset i år, så vi har først fået vores første agurker i dag - 3 skoleagurker - vi har kun skoleagurker, for vi synes, de er bedst - vi har et par planter mindre end sidste år, hvor vi var ved at drukne i agurker, så det er spændende, om det så er nok til os i år :)
En var forsvundet i Emils madkasse,
før end jeg nåede at knipse et billed :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar