Søg i denne blog

tirsdag den 10. maj 2016

En ferie med lækkert mad

Tiden drøner afsted - nu er det en hel uge siden, at vi kom hjem fra ferie og jeg er ikke færdig med at berette - men jeg har bare skulle noget stort set hver dag, siden vi kom hjem - men i dag vil jeg fortælle lidt om, hvad vi fik at spise under opholdet på Villa Corner.

Vi havde bestilt et ophold med halvpension, altså morgen- og aftensmad - det gør vi, fordi vi synes, at det er en god måde at få smagt noget mere af den mad, man spiser i det land, man opholder sig i - vores oplevelse er, at mange restauranter har det samme på menukortet, og vi har en tendens til at bestille det, som vi kender, hvis vi skal vælge på et menukort.

Til trods for, at der var få gæster, så var morgenbuffeten fyldt op hver morgen, med både scrambeleggs, spejlæg, æg til kogning og bacon - der var forskelligt pålæg og ost, masser af marmelade og nutella, yogurt med tilbehør, frisk frugt og kager i flere afskygninger - to slags juice og ja- så mangler jeg nok noget :)



Når vi får sådan en god portion morgenmad og det lidt senere end vi plejer, så kan vi nøjes med ganske lidt engang midt på dagen - og i Italien er der gode muligheder for at købe en god sandwich eller andre former for brød - vi fik selvfølgelig også pizza - vi fik en pizza et sted, hvor der udenfor stod "verdens bedste pizza"  - som regel plejer den slags at være en overdrivelse, men det var det ikke der - fyldet var såmænd ikke andet end man kan få alle andre steder, men det var bare af en god kvalitet og selve bunden smagte rigtig godt - det er jo dejligt at få den slags, men problemet er jo at få den samme nydelse næste gang, man køber en pizza ;)

Nå men nu til vores aftensmad - som sagt var der få gæster, den første dag var der et par mere end os til spisning, de to næste aftener var der kun os - ja tænk, de lavede lækker mad til bare os to - og de formåede simpelthen at holde en stemning, så vi på ingen måde følte, at det da var noget underlig noget - tjeneren var ikke speciel god til engelsk, men vi fik alligevel lidt snak med ham - en enkelt aften var det en anden tjener, han var mere usikker og sagde ikke så meget.

Vi spiste i samme stue hver aften, den var ikke så stor, der var tre 4-personers borde og et 8-10 personers derinde og der var altså dækket fint op til os.






















De første par dage fik vi et fint menu-kort, men det glemte de vist, da der kom andet personale - men skidt med det, vi fik stadig dejlig mad - 3 retter hver dag :)
Vi var ikke gode til at ta' billeder af det hele, men vi har da nogle stykker

1. dags menu 
Forret
carpaccio med en rigtig lækker høvlet parmesan

Mellemret
Ravioli med spinat og noget ost
Hovedret
Kyllingebryst med stegte kartoffelskiver
ærter og chutney

2. dags menu
Forret
en lille aspargespie
Mellemret
Risotte med ærter 
Hovedret
lækker mørt kød
- de havde oversat det til Capocollo,
som vi googlede og fandt ud af,
skulle svare til pulled pork eller noget skinke,
vi blev enige med os selv om, at det var nakkefilet

3. dags menu
Forret 
Serrano skinke med asparges

Mellemret
Båndpasta med ragout

Hovedret
kalvemedaljon med 
grønne asparges viklet i bacon
stegte kartofler

4. dags menu 
Forret
Fiskemousse (det var ikke tun)

Mellemret
Ravioli med laks 
Hovedret

Jeg ved ikke, hvad det var for en fisk, men godt var det,
stegt med dejlige grøntsager

5. dags menu
Forret
Risotte med asparges

Mellemret
Skønt mørt oksekød
Dessert 
Jordbærkage

Ja det var ren forkælelse for smagsløgene - vi nød det, og det kan være svært at vende tilbage til hverdagens mad efter sådan en uge - men var det hverdagsmad, så vil det jo også blive lidt trivielt med tiden :)

Men mad på en Østrigs rasteplads kan altså også være ret lækkert
Gemalens foretrukne
wienerschnitzel med tyttebær :)

Jeg er vild med deres salater
her en ta' selv
Det var  mad af gode råvarer, vi fik på en rasteplads i nærheden af Salzburg, men det var også til restaurant priser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar