For en uge siden .....

Ja, der gik jeg rundt med nerverne uden på tøjet - jeg har ikke skrevet særlig meget om det til trods for, at det har fyldt rigtig meget - og måske lige netop derfor - gemalen er blevet hjerteklap-opereret.

Nu er den overstået, han har det rigtig godt efter omstændighederne og vi kan se fremad.

Han har været skåret op i brystkassen og har fået repareret en hjerteklap, lavet en maze-operation i hjertet og fjernet en flap, der ingen virkning har på noget, men hvorunder der kan samle sig noget, som vil kunne løsne sig og give en blodprop, hvis han igen går hen og får hjerteflimmer, hvad han forhåbentlig ikke gør.

Det er bare gået ualmindelig gelinde, der har ingen komplikationer været overhovedet og han kom hjem igen på 5. dag efter operationen.

Tilbage i februar skrev jeg om en træls oplevelse, vi havde på sygehuset - så nu skal det også fortælles, at vi har haft en rigtig god oplevelse af det her forløb.

Helt fra start af forløbet tilbage i april, hvor en læge på Hobro sygehus henviste til Aalborg sygehus, synes vi, at det hele har kørt derud af - om man har overholdt tidsfristerne, det ved jeg faktisk ikke, men for os er det også lige meget, for vi synes, det har gået slag i slag  - det er rigtig dejligt, at der ikke har været længere ventetid nogen steder, men jeg tænker også, at vi har skulle bruge den tid på at forberede os på så stor en operation og den tid, der kommer efter - han må ikke løfte noget og heller ikke køre bil i 8 uger.

På indlæggelses dagen var der en "tjek af liste" på det, han skulle igennem den dag, der var mange samtaler med forskellige, som var involveret i indlæggelse og operation - der blev fortalt, forklaret og vist billeder osv., så vi var helt klar over, hvad der skulle ske hvor og hvornår.

Jeg må sige, at der også var plads til den pårørende, på intet tidspunkt følte jeg, at jeg var i vejen, og det var muligt som pårørende at overnatte på patienthotellet sammen med patienten natten før operationen, og det gjorde jeg, så jeg var der lige til han blev kørt ned til operationen.
Så kørte jeg hjem og ventede på, at kirurgen skulle ringe, når det var overstået - det blev så en sekretær, der ringede, fordi kirurgen var blevet kaldt til noget akut, og det var helt ok.
Jeg var på intensiv, da han vågnede og blev så klar, at de kunne tage respiratoren ud.

Gemalen har været så tilfreds med sit ophold på afdelingen derude - han blev passet godt på, vi har selvfølgelig været bange for, at noget kunne gå galt, men hele vejen igennem, har personalet været gode til at holde os orienteret, og vi har begge været trygge ved situationen hele vejen igennem.

Jeg synes godt nok, det var hurtigt, de var klar til at sende ham hjem igen, men de tjekkede ham på alle leder og kanter inden - jeg var selv med inde, da han fik hjertet scannet og hørte, hvor tilfreds lægen var med det kirurgerne havde lavet.
Vi har fået rigtig god orientering om, hvad der kan komme og hvad vi skal passe på og gøre for at han kommer oven på igen og der er et tlf. nr til afdelingen de næste 2 uger, hvis der skulle være noget, vi er i tvivl om.

Han bliver hurtig træt og forpustet, men vi er jo godt orienteret og ved, at det er helt naturligt, og ellers har han det rigtig fint - han har ikke ondt og er her en uge efter operationen kun smertestillet med panodil.

Vi kan kun sige, at sundhedsvæsenet fungerede og vi er imponerede over, hvad lægerne kan.