Søg i denne blog

torsdag den 1. maj 2014

Solen skinner, bøgen er sprunget ud - det er d. 1. Maj

Nevøen og sønnike har begge opslået første vers af "Når jeg ser et rødt flag smælde" på deres facebook profil i dag - jeg er sikker på, de med glæde mindes noget dejligt samvær derude i skoven under de grønne bøgetræer - for jeg har slæbt dem med til adskillige af disse 1. Maj arrangementer i Bælum Sønderskov.

For dem der ikke aner hvor Bælum er, kan jeg også kun sige, at det er en lille flække, men den havde lige denne dejlige lund med en dejlig gammel træ-pavillion, som var helt ideel for Østhimmerlands fagbevægelse til sådan et arrangement og der kom folk derud, for det var hyggeligt også for børnene.

Jeg har en fortid som faglig sekretær i fagbevægelsen og har hvert år siden jeg stoppede, hørt bemærkningen "skal du ikke til 1. maj ?"

Nej, det skal jeg ikke og det er ikke fordi, jeg har skiftet holdning, men fordi jeg, som hjemmegående, ikke er en del af det faglige fællesskab mere.

Jeg vil sagtens kunne møde op, møde tidligere kollegaer, snakke med om den politiske udvikling, men jeg vil ikke føle mig som en del af fællesskabet og det er fællesskabet, der er i centrum på denne dag.
Jeg kan savne fællesskabet, når jeg ser klip fra de forskellige arrangementer rundt om i landet - når jeg ser de mange ønsker om "God 1. maj", der er fra tidligere kollegaer på facebook - for 1. Maj var en dag, der indikerede fællesskabet - hvor meget den gør det i dag, ja det kan jeg ikke helt vurdere, men jeg håber, at man til alle tider vil huske, hvad "1. Maj" opstod af, og hvad det er, at vi skal minde hinanden om på denne dag.

Jeg er ikke opflasket med viden om fagbevægelsen og har som barn ikke anet, hvad "1. Maj" var - jeg hørte vel om det i historietimerne i skolen og så det i medierne senere, men blev først bevidst om det, da jeg fik et job som pædagogmedhjælper i 1988.

Pædagogmedhjælpere skulle kæmpe for deres berettigelse og for at beholde deres job, for at få fuldtidsstillinger og senere for en uddannelse og da den kom, for retten til at tage uddannelsen, når man så havde fået uddannelsen, skulle der kæmpes for at få lov at bruge den.
JA, det var altså i 1990'erne det stadig var sådan, så jeg har kæmpet arbejdernes kamp og derfor blev 1. Maj også af stor betydning for mig.

I dag vil jeg læse gamle kollegaers indlæg og se hvad Nyhederne viser fra div. arrangementer rundt om i landet - jeg vil ønske God 1. Maj til alle - nyde det dejlige vejr og de grønne bøge, som hvert år, lige når de springer ud, giver mig et sug i maven :)

1 kommentar:

  1. Som gift med en håndværker er det selvfølgelig en dag der har gjort sig bemærket igennem tiderne, men for en kontoransat i det private, som jeg er, har det for mig altid været en arbejdsdag, som alle andre ugedage. Vi har aldrig dyrket 1. maj, udover når Allan var tvunget til det.

    SvarSlet