Søg i denne blog

mandag den 14. april 2014

Tøj og sko shopping, 90 års fødselsdag og vægt-føljetonen

Ja, så smuttede der endnu en uge  og den gik med de mere trivielle ting  - de ting, som vi bare gør uden at tænke over, at de tager vores tid, men ting som altså også bare skal gøres ind imellem :)

Jeg har da nu også været ude og kigge lidt på omverdenen - jeg har været på shopping - ja, jeg ved nu ikke, om det rent faktisk er det, man forbinder med shopping - for det foregik på denne måde:

Jeg skulle have mindst en ny bluse og et par sko.
Ind på nettet og finde ud af, hvor jeg kunne købe Green comfort sko nu om dage - Sahva i Aalborg - nå dada de er flyttet, siden jeg var der sidst for et par år eller mere siden :)
Nå men det blev egentlig lidt lettere, for nu bor de på Nytorv - altså ind at holde i Sallings P-hus, ind i Salling og se hvad tøj, de havde til "store piger" - forsøgte mig med to bluser, men det var ikke lige sagen - så videre over til Sahva og se på sko.

Hold da op, der var god service ved Sahva, men jeg fik ikke det, jeg gik efter - jeg vil have et par lidt pænere sko, jeg kunne bruge til lidt af hvert, men mine fødder passede altså ikke lige den størrelse, de plejer - så det endte med, at jeg besluttede mig for at købe et par kedelige travesko, som sidder kanon godt og så bruger jeg det, jeg har til pænere brug.
Helt tilfældigt var jeg løbet ind i en dag, hvor de havde 10% rabat - så det var ikke så ringe endda :)

Det tog lang tid at købe sko, og jeg måtte bare have noget at spise - så jeg gik på cafe og fik en kop kaffe og en salat med laks  - der var også brieost og valnødder i salaten, men det nøjes jeg med at smage på, jeg kan li' både laks, brie og valnødder, men den sammensætning i en salat forstod jeg nu ikke rigtig og jeg passer jo på, hvad der kommer indenbords .)

Så gik turen til en tøjbutik for "store piger" - den hedde Julia og ligger i Nørresundby.
Hold nu op - jeg er vægelsindet, jeg tænker, jeg prøvede 20 bluser og vupti, så var den der - igen ikke det mest spændende, men den jeg følte mig veltilpas i, den er lavet af viscose og ikke polyester, jeg er så træt af, at man er begyndt at lave rigtig meget tøj i polyester, jeg "ånder" ikke ret godt i det - nå ja, der kom da lige to bluser mere i posen, for jeg trænger i allerhøjeste grad til noget nyt tøj :)
Ja, jeg havde haft lidt andet i tankerne, da jeg tog hjemmefra, men alt i alt så gik det jo godt alligevel.

Den ene bluse skulle indkøbes til igår - hvor vi var til 90-års fødseldag med

min mormor

Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag - vi var 30 til smørrebrød, kringle og lagkage. Det blev holdt på plejehjemmet i deres samlingssal eller hvad det nu kaldes.
Maden var bestilt udefra, der var lavet aftale med plejehjemmet om, lån af lokale og så betaler man et lille beløb for at låne service, som de sætter frem og vi aflevere det bare beskidt igen, så klarer de opvasken :)

Nå lige til lidt snak om mit vægttab 
I sidste uge, var jeg nok så kålhøgen, 
fordi jeg havde tabt 3 kg på 3 uger, 
det havde bare kørt stille og roligt nedad - 
men man skal jo ikke tro, man er noget, 
så da jeg havde offentliggjort det her på bloggen - 
ja, hvad skete så - 
jo jo dagen efter, så steg vægten lige med 800 gr - 
vupti - ganske uden grund!
Ja, nogen vil mene, at det ikke kan passe, 
men det kan det, 
der er tastet hver en bid, der er puttet ind, 
der har ikke været slinger i valsen - 
men alligevel skete det altså 
og det har jeg så sloges med hele ugen - 
idag er jeg så tilbage på samme punkt, 
som jeg var på sidste mandag - 
så en uge uden vægttab - 
altså 3 kg på 4 uger - 
det er stadig mere end det halve kilo, 
jeg har sat som mål pr uge. 

Når den slags sker, så er det godt nok, at man skal have gejsten til at fortsætte de gode vaner, der er kommet til - jeg har heldigvis et par rigtig gode "cyper"- veninder, som jeg deler kampen med - det er guld værd, når der trænges til opbakning og fastholdelse.
Så jeg har stadig gejsten i behold og har det fint med den måde, jeg gør det på :)




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar