Søg i denne blog

onsdag den 17. april 2013

Så er der forår

I morges erklærede gemalen at nu er der FORÅR. Han havde nemlig set svalen :)

De første kartofler er i jorden
De har stået i potter i "orangeriet" og er nu godt beskyttet mod nattekulden af deres "telt".
Der er også lagt løg og der pibler purløg op i et af højbedene - så der er altså gang i køkkenhaven nu.

I efteråret 2011 satte jeg krokusløg imellem mine buksbom, men der kom ikke nogen op sidste år - der var kun en krokus i haven, den stod midt i græsplænen.
I år har vi sørme flere krokusser 
de kommer hist og pist i græsplænen - hvordan de er endt der - ja det vides ikke, men kønne det er de.

Ja, det er pibler op overalt
 - her er det tulipanerne i staudebedet, 
jeg har forsøgt at forevige

Det er lige før, jeg kan se påskeliljer og tulipaner gro, så stærkt går det lige nu.
I mandags fik jeg revet en del visne blade væk i staudebeddet og når jeg kradser lidt i jorden, så spirer stauderne lige under overfladen. Jeg er stadig ny ud i stauder og venter spændt på at se, hvad der har overlevet vinteren.


3 kommentarer:

  1. Hold nu fast I er hurtige ... så langt er vi ikke endnu men så kan vi jo hente kartoflerne hos jer ;0)

    SvarSlet
  2. Så skønt at se, når det grønne pibler frem.

    Da jeg var barn, var det forår når viben og lærken kom.

    SvarSlet
  3. uha ,,,,,jeg tør ikke sige til min mand at de første kartofler er sat i jorden hos jer,,,,,Jeg tænker det var. jo næsten snevejr i sidste uge ....

    SvarSlet