Søg i denne blog

søndag den 24. marts 2013

Livets gang på bakken fylder 2 år i dag

Hold da helt op - kom lige til at se i kalenderen, at jeg havde skrevet "Blog-fødselsdag"

Jo jo, det er nu 2 år siden, jeg lavede mit første indlæg - det kom til at stå sådan lidt solo, for der gik næsten 2 mdr., før det næste kom, men så er det også gået slaw i slaw - det her er indlæg nr. 281 :)

Ja, hvad var egentlig målet, da jeg begyndte  - det lød sådan her

Mit første indlæg i min blog - spændende, om jeg kan få den til at se ud, som jeg gerne vil - jeg skal jo lige finde ud af det.
Det er ikke længe siden, at jeg fandt ud af, hvor mange Bloggere, der faktisk findes og hvor meget inspiration, man kan hente på disse. Jeg er dagligt inde og læse i Blogs og vil gerne selv være en del af Blog-livet - så må tiden vise, om jeg har noget at byde ind med.
Jeg skal til at finde ud af at tage billeder og få lagt ind på min blog og det blvier helt sikkert et projekt, der vil tage tid for mig.
Jeg vil skrive om mine oplevelser i hverdagen, hvilke mad jeg laver, hvilke håndarbejder jeg har gang i og hvordan det skrider frem og jeg vil som sagt også gerne vise dem.
Jeg håber, der vil være mange, der vil lægge en kommentar til mine indlæg og jeg kan få en flok faste læsere af min blog.

Det har vist ramt meget godt med indhold, måske jeg kan blive bedre til at fortælle om mine håndarbejder undervejs i processen, lige som jeg gerne vil blive bedre til at beskrive, hvordan jeg gør, for nu har jeg jo fået lavet et par faner, hvor jeg kan lægge emnerne ind under.

Det med billeder, ja, det er ikke optimalt, men det er da blevet meget bedre.

Jeg synes, det giver mig rigtig meget at skrive i min blog - til tider er jeg lidt ambivalent med det - tænker hvorfor jeg egentlig vil fortælle til alle, som har lyst at læse, hvad jeg går og laver og også vise billeder fra mit liv!

Min konklusion er, at hvis nogen har lyst at følge med i en hjemmegående's liv, så deler jeg det gerne - det at dele det, er med til at holde mig fast i at lave noget kreativt og holde fokus på hvad jeg "fordriver" tiden med.

Jeg bliver nødsaget til stadig at lære nye tekniske ting på computeren, jeg er mere opmærksom på mange ting , efter jeg er begyndt at tage flere billeder - åh jo, jeg synes, det er en fornøjelse at have en blog og dele mine oplevelser med dem, der har lyst at følge med :)



1 kommentar:

  1. dejligt når man kan og vil dele med andre,,,,man får altid noget godt med sig hvis man " lytter" (læser) hvad andre har på ❤et,
    jeg vil ønske dig tillykke med blogfødselsdagen, og håber du vil fortsætte med at dele dine sysler med os andre

    SvarSlet