Søg i denne blog

torsdag den 4. oktober 2012

Akut mad

Gemalen skulle have fri i dag, men der var mangel på folk, så der var bud efter ham.

Jeg havde glemt at tage kød op i aftes, og altså ikke planlagt, hvad vi skulle spise i dag, men problemet kunne jo løse sig, for vi behøvede ikke spise varm mad før aften - men sådan gik det ikke - der skulle varm mad på bordet til middag (det er altså mig, der insisterer).

Pølser - der var lige 3 af de gode tyske tilbage :-)
Svensk pølseret - hvordan er det nu, det er længe siden, jeg har lavet det - googlede lige engang, fandt en opskrift, hvor kartoflerne var skiftet ud med pasta - fint, for jeg havde ikke så meget tid.

Men jeg vil jo meget gerne have store mængder af grøntsager med - så det endte med at jeg :
Svitsede  et stort løg skåret i tern, pølserne, der var skåret i skiver og tog det op af gryden.
Svitsede en halv selleriknold skåret i små tern og 1 æble skåret i små stykker.
Tilsatte et par dl. vand og lod det småkoge til sellerien var mør.
Tilsatte en spsk paprika og en ds. koncentreret tomatpure,
2 dl. mælk og 2 dl. kaffefløde og lod det koge sammen.
Tilsatte 2½ dl. ærter og de kogte spaghetti.

Det blev en fin ret og den mættede godt, så der er også til i morgen :-)

Ellers har jeg lagt bukser op for svigerdatteren og har været til dans med Laura, det var rigtig hyggeligt og så spiste jeg aftensmad sammen med hende og forældrene :-)



2 kommentarer:

  1. " nød lærer nøgen kvinde at tá det som en mand " ja sådan siger vi her i huset hvis vi står og skal finde en hurtig løsning, du fandt din løsning hurtigt så manden din kunne å mæt på arbejde ❤

    SvarSlet
  2. Det var da en lækker rat du fik lavet.
    God weekend.

    SvarSlet