Det var jo igår, der var mor's dag - en dag, hvor man skal forkæle sin mor.
Mine søstrer havde klaret gaven til min mor - hun fik parfume og blomster - lidt af det var også fødseldagsgave, for hun fylder 74 år på onsdag :-)
Jeg blev forkælet allerede i fredags, for i vores familie falder mor's dag ofte sammen med div. fødselsdage og det skete altså også i år.
Igår var det Nana's fødseldag, der blev fejret og det var helt fint, for det der med at være mor og have en mor - det kan nogen gange være svært at kombinere på mor's dag - men så var vores familie jo samlet på mor's dag.
Det var en rigtig hyggelig dag.
Jeg fik planter, som jeg havde ønsket mig, til haven - 2 løjnantshjerter og 3 rosenkrave - så nu begynder mit staudebed så småt at ligne noget.
Staudebedet, som der altså ikke kommer et billede af, før det er blevet lugtet ret voldsomt igen igen består på nuværende tidspunkt af:
2 pæoner, 2 løjnantshjerter, 2 salvier, 3 astilper, 3 rosenkrave og en høstanemone.
Vi har lupiner, som gemalen selv har sået, de står i køkkenhaven og skal flyttes derover.
Der er også en purpursolhat i staudebedet, men jeg er ikke sikker på, at den kommer - lige nu er der to små blade, der hvor den skal komme op, men om det er den, der spirer eller om det er ukrudt, ja, det ved jeg altså ikke. Jeg har også en staude, der kommer nogle blå blomster i, men jeg aner ikke, hvad den hedder.
Det jeg mangler nu er en ridderspore eller to og så vil jeg gerne have en violfrøstjerne og en brudeslør, for at få noget let og luftigt i bedet - men hvis nu mine blomsterfrø lykkes, så har jeg kæmpeverbena, der skal sættes ud i bedet og den er jo også luftig.
Om tingene er plantet rigtig i forhold til hinanden, det må tiden vise - det her er efter "lær selv" princippet - jeg prøver at kigge hos nogle havefolk og læse forskellige steder for at lære noget om havebrug.
Nu til noget helt andet - der skal laves middagsmad, jeg har en kylling fyldt med persille, citron og hvidløg til at stå og simre på komfuret, så nu skal der skrælles kartofler - vi skal have kylling, fordi vi fik agurkesalat med hjem fra Majbrit igår :-)
Jeg bor på en skøn bakketop med min mand, er livsnyder - meldte mig ud af arbejdsmarkedet i 2012, jeg valgte at gøre det bedste for mig. Min blog handler mest om mad, sundmad/slankemad, livsstilsændring og en lang vægttabsrejse, der startede 1. december 2017, som indtil videre har resulteret i et vægttab på 23 kg. Ud over mad er det familie, hækling og skønne ferier, der fylder meget i mit liv.
mandag den 14. maj 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
hej Randi
SvarSletja lige nu kan det godt være et problem i staudebedet at skelne mellem hvad der er fremspirende ukrudt, og hvad der er vores kære stauder, der gerne skulle komme frem :o)
hlsen mona
jeg kan godt lide den der "lÆR SELV Princippet" den lever jeg også efter ;O)
SvarSletTillykke med din mor i dag :)
SvarSletJeg har tilmeldt mig som fast læser.
Kh Mette JR.