... eller noget i den stil, her på den sidste dag i foråret, for man skulle da ikke tro, der er sommer i morgen :-(
Føj hvor er der koldt i dag - meget mere end i går, og det er altså stygt ovenpå de dejlige pinsedage.
Jeg holder så vidt muligt til indendøre, selv om haven trænger til en omgang. Men der kan også sagtens findes noget at lave herinde.
Jeg har lige ryddet op i mit "walk in closet" - sådan hedder det vist, når man har et lille rum med hylder og et par bøjlestænger, som man kan gå ind i :-)
Jeg synes nærmest ikke, at jeg ejer sommertøj, men for pokker da bøjlerne er jo fyldt og det er just ikke vintertøj det hele!
Uha da da - der åbenbarede sig lige en grund mere til at komme af med nogle kilo :-(
Når jeg tager en slapper, strikker jeg bare på en karklud, for jeg kan ikke rigtig komme igang med noget nyt efter barnevognstæppet er færdigt.
Der er ideer og hængepartier nok at gå igang med, men det er lige som når jeg er færdig med en god bog, så har jeg også svært ved at bestemme mig for en ny :-)
Middagsmaden i dag, var næsten som igår, for vi fik rester - en selvopfunden variation af kødsovs - mager hakket oksekød, løg i fine både, gullerødder i tynde staver, fintsnittet spidskål, lidt salt, peber og tomatkrydderi fra Mariager salt, en sjat vand og 1 del mælk og en tsk. maizena til at jævne med. Igår fik vi kartofler til - i dag har vi fået pasta skruer :-)
Jeg kan se, at Mariager salt ikke har tomatsalt længere, men der er en flæskestegsalt og en fiskesalt, og de er bare gode.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar