Al begyndelse er svær.... og det er forandringer også

Ja, der er vist et ordsprog, der siger at al begyndelse er svær og det kan jeg såmænd godt tilslutte mig og så vil jeg tilføje, at for mig er forandringer også svære.

Hvis nogen tror, det er en dans på roser at være ledig, ja så vil jeg bare sige, at jeg er af den modsatte opfattelse.

Jeg er nu igen registret som værende arbejdssøgende og skal selvfølgelig som alle andre søge job og er indkaldt til første møde i A-kassen på mandag.
Det, der kan få mig i kog, er når jeg skal udfylde noget, som jeg mener er unødvendigt - når jeg et sted skal skrive, hvilke uddannelse jeg har og hvad jeg har lavet, hvilke job jeg søger osv. - og så bagefter skal linke mit CV på Jobnet - ja så undres jeg, for der står jo alt det, jeg lige har skrevet i de rubrikker!!!

For det ikke skal være lyv, så måtte jeg udfylde skidtet 3 gange - først gik min computer i koks og genstartede internettet og væk var det, jeg havde lavet - på den igen og da det så skulle gemmes, så vil min udgave af explore ikke med deres, så jeg måtte ind og opdatere og genstarte og væk var det, jeg havde skrevet endnu engang. 
Så lykkedes det - næste skridt indsendelse af ansøgninger - nå, ja så var der ingen forbindelse til deres hjemmeside længere!!!!

Nå, det var et surt opstød, som bare ikke ændre det mindste komma - ØV

De sidste dage er jeg gået lidt i hi - og det er det her med forandringer.
Selv om jeg har en plan om, at jeg kun skal være i dagpengesystemet en ganske kort periode og selv om jeg i forløbet hos psykologen har arbejdet meget med min "autoritetstro" overfor "systemet"  - ja, så skal jeg igen vænne mig til at være ledig og stå til rådighed.
Det fylder faktisk rigtig meget i mit hovede og bevirker, at jeg har svært ved at tage mig sammen.
Altså jeg skal virkelig tage mig sammen for ikke at falde tilbage i det gamle mønster, som tegnede sig før jeg fik depressionen - for at holde fast i min livsglæde og optimisme.
Jeg skal finde samtalerne med psykologen frem, for at holde mig selv fast i, at det jeg gør,

Det skal være for min skyld

(Det var lige et opråb til mig selv)

Det lyder måske også lidt egoistisk, for selvfølgelig skal jeg da gøre noget for at komme i arbejde og jeg vil gerne have et job -

selvfølgelig må de kontrollere mig - jeg har jo søgt de to job, de vil ha' papir på og jeg har fundet de to næste, som de vil vide, at jeg søger -

at jeg så ikke kan indsende mine papirer indenfor tidsfristen fordi deres hjemmeside ikke er tilgængelig, det kan jeg jo ikke gøre for.

Så nu har jeg brugt tid nok på jobsøgning i dag.

Så nu vil jeg koncentrer mig om noget af det, der giver mig livskvalitet, når nu jeg ikke har et job, der kan medvirke til det.

I dag vil jeg gå en runde i haven, solen skinner nu, og se om der er flere løgvækster der har stukket deres små toppe op af jorden, jeg vil sy på cirkelinekjolen og reparerer nogle bukser og tillade mig at nyde, at jeg har mulighed for at gøre disse ting midt på dagen, på en hverdag :-)

Når jeg kigger ud af mit vindue, bliver jeg glad ved synet af de her





Der er en fin række hen gennem rosenbedet -

at ukrudtet så også lyser grønt, det ser jeg stort på.