Jeg måtte jo aflyse min fødselsdag, men på selve dagen, kom jeg afsted til julefrokost på plejehjemmet hos svigermor, så lidt festivas blev der da. Svigerinden havde selvfølgelig fortalt, at jeg havde fødseldag, så der blev sunget for mig :-)Gaver har jeg også fået
Dejlige ting og sager.
Jeg fik en P-watch installeret i bilen af gemalen - det er jeg godt nok glad for. Vi havde sådan en rund fin dyr en til batterier, men skidtet virkede bare ikke, så jeg skulle hele tiden lytte efter om nu den slog til, eller om jeg skulle have den hevet af og papirskiven i - skide besværligt, for jeg er et lille menneske (i højden) og vi har en bil, hvor der er meget langt ud til forruden, så jeg måtte ydermere ud og ind i passagersiden, for at skifte - derfor er jeg så glad for den her, som forhåbentlig bare virker hver eneste gang.
Det skal lige siges, at der er tidsparkering i vores lille by, så det er ofte, jeg skal bruge den.
Jeg hoster stadig og ca. hver anden nat får jeg stort set ikke søvn, så jeg er noget skvattet og får lavet for lidt, så jeg synes, at juletravlheden begynder at spidse til. Det er ikke så godt, for jeg skal helst ikke stresse mig selv - altså må der prioriteres!
Før har jeg været typen, der bare lige kunne få alt til at gå op i en højere enhed, når jeg blev presset, nu - der går jeg "i sort" hvis jeg bliver bare lidt presset, så det er en livsstilsændring, der skal til for mig og den slags skal der arbejdes med længe, før det bliver naturligt - i alle tilfælde for mit vedkommende.
Jeg har efterhånden i mange år arbejdet med en livsstilsændring omkring kost og motion, men har oplevet, at hver gang, der sker noget voldsomt i mit liv, så ryger jeg lige tilbage i gamle mønstrer, selv om jeg synes, den nye stil, var blevet en naturlig del af vores dagligdag.
Der hænger heldigvis noget ved og det bliver nemmere og nemmere at komme tilbage på rette vej - men lang tid tager det at få lagt gamle vaner om.
Jeg bor på en skøn bakketop med min mand, er livsnyder - meldte mig ud af arbejdsmarkedet i 2012, jeg valgte at gøre det bedste for mig. Min blog handler mest om mad, sundmad/slankemad, livsstilsændring og en lang vægttabsrejse, der startede 1. december 2017, som indtil videre har resulteret i et vægttab på 23 kg. Ud over mad er det familie, hækling og skønne ferier, der fylder meget i mit liv.
onsdag den 14. december 2011
Fødseldagsgaver og livsstilsændringer
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hej Randi
SvarSlettak for din kommentar på min blog, NU vil jeg igang med trøjen.
Det lyder som om du har været ud i en lidt træls omgang, håber at du er i bedring, men alligevel tager den med ro. Jeg har lært at man kan sagtens hygge sig, selv om ikke alt er som det plejer. Faktisk er jeg igennem årene begyndt at gøre forskellige ting, pynte forskelligt op, skrive kort det ene år og ikke det andet, nogen gange for børnene jule tøj andre gange ikke. I den dur. For jeg kunne for nogle år siden mærke at min ældste datter begyndte at få nogle forventninger til hvordan Julen skulle være. Og det nogle forventninger jeg slet ikke kan og vil leve op til.
Så vi tager det lidt mere stille og roligt. Måske er træet pyntet når gæsterne kommer og måske ikke. Men så må de bare hjælpe til.
Jeg håber at du får en dejlig jul med de nærmeste.
Kh. Stine