Jeg har såmænd 3 af dem, de har været borddekorationer i gildesalen
Igår holdt vi julefrokost for min familie.
Vi var 17 og jeg havde lavet "alternativ julefrokost"
- vi fik tarteletter med en stuvning af fiskeboller, rejer og asparges, kyllingesalat på ananasringe, forloren and med brunede kartofler og hjemmelavet rødkål, hamburgryg med hjemmelavet italiensksalat, kalveleverpostej med champignon, bacon og rødbeder - og så var der osteanretning, småkager og chokolade til kaffen.
En hyggelig dag, alle 3 niecer og min nevø og hans kæreste kom og så altså deres forældrer og min mor.
I dag er der dømt afslapning - jeg vil godt nok gerne have nået nogle flere gæster, men men jeg er ved at lære det, jeg skal ikke det hele på engang og der kommer jo også tid i det nye år.
Sådan en stille dag, er der tid til eftertænksomhed og nydelse.
Jeg har tid til at nyde mine dejlige blomster
Denne her fik jeg d. 22. af min svigerdatter's mor fordi jeg var blevet "halvrund" - ja altså aldersmæssig, for i størrelse er jeg s.. hel rund :-(
Den er stadig rigtig fin
Den her havde svigerinden med juleaften
Den er altså ikke ved at visne, det er vist noget med et mindre godt apperat, der giver disse farver.
Det her er et gavekort, som vi fik juledag for at lægge hus til
Det her var gevinsten igår - en forsinket fødseldagsgave fra mine søstrer
og værtindeblomster
Ja, jeg er vild med blomster i alverdens afskygninger og jeg vil også gerne have mange af dem i min have - indtil videre er det ikke blevet til så meget, men det er forhåbentlig på vej.
Jeg har fået to ens bøger i fødselsdagsgave, så jeg skal ud og bytte og så ryger der Claus Dalby i kurven - jeg skal lige lure lidt, om det skal være "min krukkehave" eller "hemmelige haver" - måske det kan blive dem begge to, for jeg har en kalender, der også skal byttes i en boghandel, men jeg vil jo også gerne have en krimi, nemlig Elsebeth Egholm's "tre hundes nat"
Jeg er igang med Liza Marklunds "sorthvid" og så har jeg fået en dejlig bog - den er skrevet af en mand her fra byen, han er et par år ældre end mig og den handler om vores by og de mennesker, der boede her i 1960'erne - det er virkelig sjovt at læse, hvordan han har oplevet det og kigge tilbage, han har fået rigtig mange gode billeder med fra den tid - jeg synes bare det er fantastisk læsning.
Nu vil jeg lave en kop kaffe og finde noget garn og en hæklenål, så må vi se, om det bliver mit grannystribes tæppe, der får nogle rækker eller om jeg finder på noget andet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar