Så er det slut med min praktik. Jeg kunne rigtig godt li' at være i køkkenet - det var nogle utrolig søde mennesker, der var der og vi fik lov at være med, ikke bare opvask og oprydning, men også bagning, sandwich, salatbar osv..
Jeg må dog erkende, at mine ben og hofter ikke kan holde til det arbejde - jeg har kun været der 3 timer om dagen og har alligevel haft ondt, når jeg kom hjem.
Så nu må jeg igang med at overveje, hvad jeg så skal finde på!
Det er ikke blevet til meget andet i ugens løb, vesten med vaffelmønster er ikke blevet færdig og ej heller mit sjal, men det vil jeg rigtig gerne have færdig til lørdag, hvor jeg har brug for det.
Igår kom jeg dog afsted og fik købt et par nye bluser og et par bukser, for det er så som så, hvad min efterårsgarderobe har at byde på.
Nu er de 9 ugers kursus altså helt slut, lidt underligt ikke at vide, hvad jeg så skal - men jeg væbner mig med tålmodighed, for jeg tror snart, der kommer bud efter mig, for jeg må da formodentlig til at skal afklares, eftersom jeg nu har været sygemeldt i 9 mdr..
Staun er begyndt på arbejde igår, men har fri i dag, så vi fik lige lavet en god portion jordbær- og hindbærmarmelade
Nu skal der laves aftensmad, men hvad - ja det må jeg få fundet ud af i en fart, den står i alletilfælde på noget med hakket kalv-og flæsk :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar