I dag har jeg været hos en anden tandlæge.
Det har været en stor beslutning, men den var nødvendig for mig - det mærkede jeg tydelig i dag :)
Ikke at jeg er utilfreds med det arbejde, jeg har fået lavet hos den tidligere tandlæge, men jeg havde bare ikke kemi med ham - man skulle ikke tro, at vi talte samme sprog, og så smuldrede min tillid :/
Han overtog klinikken efter min gode gamle tandlæge, som jeg havde gået hos i ca. 30 år, men det er jo ikke ensbetydende med, at det er ham, jeg skal have til tandlæge.
I det tandlægehus, jeg kom ind i idag, var der en dejlig stemning og den tandlæge, som behandlede mig, og som nu er "min" tandlæge var en rolig og behagelig mand, som forklarede tingene, så jeg forstod det.
Det var et spil i lotteriet, for jeg kender ikke nogen, der kender ham - jeg kender bare nogen, der går hos en anden tandlæge i den klinik.
Ellers har der været pasning af Laura, som er syg - gemalen startede ud tidlig i morges, så overtog jeg midt formiddag, og så måtte svigerdatteren tage lidt tidligt fri fra arbejde, så hun kunne være hjemme inden jeg skulle til tandlæge - ja, det er lige med at få det hele til at gå op i en højere enhed, når der opstår sygdom hos børnebørnene :)
Jeg bor på en skøn bakketop med min mand, er livsnyder - meldte mig ud af arbejdsmarkedet i 2012, jeg valgte at gøre det bedste for mig. Min blog handler mest om mad, sundmad/slankemad, livsstilsændring og en lang vægttabsrejse, der startede 1. december 2017, som indtil videre har resulteret i et vægttab på 23 kg. Ud over mad er det familie, hækling og skønne ferier, der fylder meget i mit liv.
torsdag den 14. marts 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
godt du fandt en god anden tandlæge, man skal ikke bare lade sig nøje,,, det koster det samme og så skal man da være tilfreds
SvarSlet