Lige et par pip herfra

Det bliver ikke til meget blog-skriveri for tiden - jeg har ondt i ryggen, eller rettere i bækkenet/hoften - ja, jeg blev lidt klogere på anatomien, da fysioterapeuten viste mig en model af en rygsøjle med hofte og bækkenparti.

Det er bare så møj irriterende, når man ikke kan det, man gerne vil - jeg bliver små depri, sur og tvær og træls og er ikke den sjoveste at være i selskab med.

Jeg kommer ikke i haven, som der ellers er tid for.
Jeg hækler på mit sjal, som snart er færdig - det er et halvstort projekt, som tager sin tid.
Jeg hækler firkanter til et stort tæppe, det bliver altså heller ikke lige færdig i en fart -
så der er ikke rigtig noget nyt at underholde om.

Jeg laver hurtig mad - ikke særlig spændende, for jeg står ikke op så længe af gangen - så der er heller ikke noget særlig at skrive om.

Det lyder godt nok noget sølle - men så sølle er det heller ikke  -
Jeg kan da stadig gå på mine ben og komme udenfor husets 4 vægge.
Jeg formåede at passe Emil nogle timer i to dage i denne uge.
Jeg har været med i Storcentret - Nana skulle have sine nye briller og jeg skulle have mine passet til.
Emil og mig kørte svigerdatteren og Laura til en X-bus, så de kunne komme på Bededagsferie, langt nede i Jylland.
Jeg får behandling ved fysioterapeuten og det hjælper da lidt, men det er som om, at når hun får styr på det ene sted, så viser smerten sig bare det andet, men på et tidspunkt, må der vel komme styr på det hele.

Jeg skal ikke klage - jeg skal ikke sygemeldes eller have fri til behandling, jeg kan sætte mig, ligge, gå og stå, som det passer sig bedst. Det er et af de privilegiumer, der er ved at være hjemmegående.

Jeg er ikke sur og tvær hele tiden

 - jeg kan stadig få mig hevet op til at se det positive

Der er forår

der er blomster i haven

det spirer og gror

fuglene synger

nu er det maj

og store-fødselsdags-måned 

her hos os. 

Min svigerinde, barnebarnet, datteren og min mor

alle sammen inden for en uge :)

Den japanske kirsebær blomstrer

køn er det lige nu,

men det gamle træ er ellers ikke en skønhed,

men skal have lov at stå,

for det er det eneste, der er tilbage i haven 

fra vi overtog stedet for snart 30 år siden. 

Dirty Dancing - en dejlig Københavner-tur

17. april 2014 

bestilte datteren billetter til 

Dirty Dancing d. 18. april 2015 - 

og mor her skulle jo med :)

Vi har glædet os til den tur et helt år - så det blev rigtig spændende, om nu forestilling og hele turen kunne leve op til vores forventninger :)

Når nu vi skulle til København, ja så skulle vi da have en tur ud af det - så alle sejl blev sat til, vi bestilte hotelværelse på Copenhagen Plaza - lige klods op af hovedbanegården og overfor Tivoli

Udsigten fra værelset 

Det var et gammelt, men hyggeligt hotel, som tydeligt bærer præg af at have været et meget fint hotel, hvor de kendte er kommet gennem tiderne.
Der var det, der skulle være på værelserne, servicen var i orden og morgenmaden lige så og vi havde ingen gener af lyd fra togene. For første gang har vi været så "fint" et sted, at jeg bare afleverede bilnøglen og så blev bilen kørt i P-kælder et eller andet sted og afleveret lige udenfor døren igen, da vi skulle hjem :)

På turen over ville datteren gerne holde i Ringsted, hvor (hvad mange måske ved) der er en "outlet by" - ja det er nærmest som Storcentret, men uden tag over, en masse små butikker, hvor kendte mærker og for mig også ukendte mærker sælger deres outlet-varer.
Vi skulle se på børnetøj og der blev lige købt en stak med hjem fra noget, der hedder Pomp de Lux.
Og så gik turen videre til København, hvor jeg fik bilen manøvreret gennem myldretids trafikken fredag sidst på eftermiddagen - uden at få buler og genere alt for mange andre bilister ;)

Vi fik os indrettet i værelset og gik så ud i byen og spiste dejlig italiensk mad - jeg fik Spaghetti Carbonara.
Og så var vi klar til at finde vores seng efter en lang dag.

Lørdag formiddag tog vi en tur ud til Torvehallerne - hold da nu op, det er for sådan en landbo som mig, et helt utrolig dejligt sted - sikke lækkerier, der kunne købes der - ja bare deres udvalg af krydderurter var misundelsesværdig - nok har jeg "orangeri" og køkkenhave, men det udvalg kan det ikke leve op til og det kan butikkerne her i nærheden heller ikke.

Vi måtte simpelthen slæbe en kæmpe stor basilikum med os hjem til Jylland sammen med den lille flaske hindbær-balsamico, som blev tappet fra en stor bowle :)

Vi skulle ind og se Dirty Dancing kl. 16 og vi havde Gold-billetter (fordi det var det, der var tilbage, da vi bestilte for 1 år siden) med velkomstdrink, så vi skulle være der senest kl. 15.30, så der blev ikke tid til stort mere i Hovedstaden, men det var også fint nok :)

Dirty Dancing

Ja ja da - der er stil over det, når man har betalt i dyre domme :) 

Det var bare rigtig hyggeligt at stå der med drinks i hånden og kigge ud over Tivoli på en solskinsdag - der var mange mennesker i Tivoli allerede her midt i april. 

Ja desværre må man ikke tage billeder eller optage lyd under forestillingen og jeg havde da iøvrigt heller ikke kunne koncentrere mig om det, for det var bare med at få alt det, der foregik på scenen med - DET VAR BARE SÅ GODT - 

De gjorde det virkelig godt og vi sad lige midt for på 3. række, som altså var 2. række, da der ingen 1. række er - så vi kunne se deres ansigtsudtryk helt tæt på - DET VAR ALLE PENGENE VÆRD.
Silas Holst og Mathilde Norholt er bare så gode sammen og Karina Frimodt spillede rigtig godt - ja, det gjorde de nu alle sammen. 

Desværre er Robert Hansen blevet syg, ham er jeg ellers stor fan af, men hans stand in Sigurd Le Dous gjorde det bare rigtig godt og jeg ved jo ikke, om Robert kunne have gjort det bedre :)

Med Gold billetterne fulgte en Gold-bag med program, cd (som jeg ikke har fået hørt endnu), en lipglos fra Dennis Knudsen, en svedebånd, en energi-drik, en pakke lyserøde läkerol og noget jeg nok har glemt :) 

I pausen var der fine drinks gjort klar til Gold-gæster - og så må jeg lige fortælle, at der var en kø så lang til dametoiletterne, så jeg tror aldrig jeg har set noget lignende - men nul problems Tivoli-betjenten, han daffede da bare ind mellem damerne og ledte slagets gang, så ingen toiletter stod ubrugte hen :)

Det var en fantastisk forestilling, som såmænd godt kan tåle at ses to gange - men den går vist ikke ;)

Vi havde bestilt showmenu på Brdr. Price, så der gik vi hen bagefter og uha der var lige ved at gå skår i glæden, men det gjorde det ikke, for personalet klarede situationen på fornemmeste vis - der var nemlig sket det, at bestillinger fra fredag morgen ikke var gået igennem og det var jo ikke godt eftersom folk jo også havde betalt via nettet - men vi fik serveret et glas vin/øl og der gik måske 20 min., så var der et bord til os og vi fik rigtig velsmagende mad.

Til forret koldrøget laks med rygeostcreme og rugbrødsscrumble, 

en lækker bolle og smør rørt med kærnemælk

Det var ikke en tynd skive vacumpakket laks - det smagte bare rigtig godt.

Til hovedret fik vi  rosastegte skiver af dansk kødkvæg 

med med sauce bordelais og pomme frites med bearnaise-mayo

 og dertil en dejlig grøn salat med bagte cherrytomater, parmesan og pinjekerner

Smart måde at servere pomme frites på
og de forblev bare varme i meget lang tid

 Jeg glemte at få et billed af salaten, men jeg fik et af udsigten :)

Vi var bare så mætte, at der ikke var plads til en dessert :)

Da vi havde spist var der blevet mørkt og lysene tændt i Tivoli, det giver bare en fantastisk dejlig stemning - så vi gik en tur rundt derinde, før vi gik tilbage til hotellet.

Turen blev sluttet af med en dejlig frokost søndag middag hos familie i Roskilde.

En impulsiv weekendtur med germalen

Gemalen havde nogle dage snakket om, at han gerne vil til Ringkøbing, hvor en virksomhed, der fabrikere vindmøller havde åbent hus i lørdags.
Det er ikke min store interesse, men jeg tog gerne med på en tur til Ringkøbing, hvor jeg aldrig har været.
Fredag kom der så lige en ide fra gemalen, måske fordi han har ferie for tiden - vi kunne da tage en overnatning, så det blev en lille mini mini ferie - god ide, synes jeg :)

Så vi kørte hjemmefra lørdag morgen ved 9-tiden og satte kursen mod Ringkøbing, hvor vi fik set på de her husstands-vindmøller - det var nu interessant nok, jeg blev da noget klogere på økonomien i det :)

Det endte så med, at vi faktisk ikke rigtig fik set Ringkøbing, for vi kørte en tur ned langs vestkysten i stedet. Jeg har tit været ved Vestkysten i Nordjylland, men ikke syd for Harboøre tange - det blev en rigtig dejlig tur i høj solskin.
Vi startede med at køre fra Søndervig på den tange, der går ude i vandet, det er vel den, der danner Ringkøbing fjord - vi kørte ned over Hvidesande og til Nymindegab - hold da op, der må være liv og glade dage derude, når der er høj sommer, jeg var overrasket over, hvor mange mennesker, der var i området allerede nu.
Der er i alle tilfælde nogle steder, jeg godt kunne tænke mig at besøge igen og gøre et nærmere bekendtskab på en dejlig varm sommerdag :)
Fra Nymindegab fortsatte vi mod Ribe - her havde vi et pitstop, for lige at få fyldt lidt kaffe og en sandwich på. Jeg synes, det er utrolig, hvor stor forskel der er på, hvor meget buske og træer er sprunget ud, når vi kommer lidt længere ned i landet

I Ribe var der blomst i en del buske og træer
og der var også buske, der var grønne,
det kniber her hos os endnu

Fra Ribe kørte vi videre ned mod vadehavet - hvor vi kørte ud til Rømø - ja, jeg har lært min geografi og vidste, at Rømø var der og der var lavet en dæmning, man kan køre på derud - men 10 km, det må godt nok har været et stort projekt i tidernes morgen - det var så ærgerligt, at man ikke må holde ind til siden derud af, for der var store flokke med gæs og der var fiskehejre og hvad ved jeg, men selvfølgelig ikke lige ved de parkeringslommer der er :(
Vi kørte lige tværs over Rømø ud til havet, hvor man kan køre på stranden, lige som man gør oppe ved Løkken og Blokhus - her var stranden bare noget bredere. Det var en del mennesker på stranden, selv om vi nu var nået hen sidst på eftermiddagen og solen var forsvundet.
De fløj med drager

Nogen havde bygget sig et lille slot

og hov - der kom lige nogen på hesteryg

Der var masser af aktivitet på Rømø - men vi kørte videre mod vores overnatningssted.
Ned over Højer, hvor vi var inde og kigge på møllen, som jeg tidligere har været inde i - men de var lige ved at lukke, og gemalen har ikke så stor interesse i kniplinger, så det gjorde ikke så meget.
Vi kørte på de mindre veje og vi så alle de her fine marsk-gårde og huse, som man har bevaret - og vi så mange får.
Vi kørte forbi Rudbøl grænsekro, hvor jeg har været engang for ca. 20 år siden og så kørte vi over grænsen og ind i Tyskland, hvor vi fortsatte til Niebøll, for der havde vi bestilt et værelse til overnatning.

Vi havde bestilt gennem Booking.com - valget faldt på Insel pension, fordi der var mulighed for at afbestille indtil kl. 18 uden at det kostede noget. Det var et udmærket sted - pæne værelser og fin morgenmad for 600 kr.

Der var ikke restaurant på hotellet, så vi startede med at gå ud i byen for at finde et sted at spise, men da vi ikke kunne finde det, som vi havde set på et bykort, og der begyndte at regne, så gik vi tilbage og tog bilen, og det var vist meget godt :)
Vi kørte rundt i byen, jeg ved ikke hvor mange gange - vi kunne sagtens finde en græsk, en italiensk og en kinesisk restaurant, men vi vil altså have en schnitzel og vi fandt også et udmærket sted, nemlig i Rådhuskælderen, hvor vi fik jægerschnitzel mit bratkartoflen

Jeg troede da, at det var en skål kartofler til deling,
men nej der kom sørme en til hver :)

Søndag efter den gode morgenmad, som blev serveret ved bordet, kørte vi tværs over landet til Flensburg, for nu når vi var ude at køre, så kunne vi lige så godt handle - og butikkerne åbner først kl. 11 om søndagen, så der var god tid til at køre den tur.
Hold da nu op, vi var sørme ikke de eneste danskere, der var nået til grænsehandlen inden de åbnede - tænk sig, vi stod i kø, som var det jul - jeg vil ikke sige ALDRIG, men jeg vil godt nok gøre meget for at undgå at handle ved grænsen en søndag igen - jeg duer simpelthen ikke til så mange mennesker, man kan jo hverken komme frem eller tilbage og jeg får åndenød og kommer til at svede - jeg vil bare ud af sådan en overfyldt butik i en fart - men vi fik handlet, som altså rigtig mange andre danskere også gjorde.

En dejlig impulsiv weekendtur med gemalen - det var slet ikke nogen dårlig ide.

Vi kørte hjem i regnvejr - havde vejret været sådan lørdag, havde turen ikke været så meget ved, og derfor tog vi det hotel, hvor der var mulighed for gratis afbestilling.

Da vi kom hjem, kom ham her Emil benene ud til bilen "må mig styre din bil mormor" og det måtte han da lige have lov til inde i garagen :)

Hvad er det for en verden, vi lever i !!!

Jeg synes simpelthen ikke de politiske udmeldinger, der kommer for tiden hænger sammen og jeg bliver fuldstændig frustreret over det.

PENSIONSALDEREN SKAL SÆTTES OP

DANSKERNE SKAL GÅ NED I LØN

FØRTIDSPENSIONISTER SKAL SKÆRES 4000 KR. I DERES YDELSE

LOKALPOLITIKERE SKAL HAVE STORE LØNSTIGNINGER

Tænker til tider om det bare er noget, journalisterne trækker ud af en eller sammenhæng, eller om der mon er en sammenhæng i de politiske meldinger.

I min terminologi :

Kan man ikke give politikkere  lønforhøjelse, mens man skærer i ydelser til andre, for at få statens penge til at række.

Man kan ikke sige, at alle flygtninge, der kommer til dette land skal i arbejde inden for ganske kort tid efter deres ankomst, når der ikke kan skaffes job til de, der går ledige.

Er tilfældet, at man kan "lave" attraktive jobs til flygtninge, så bør man også kan gøre det til de mange syge, der bliver slæbt gennem den ene arbejdsprøvning efter den anden, fordi de ikke er i stand til at udføre et almindeligt job.
"Systemet" mener, det er for deres eget bedste, at de forbliver på arbejdsmarkedet og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at største delen af dem, der er i stand til det, gerne vil det og så er det fint, de får muligheden. men der bør være bedre muligheder for dem, der ikke kan.  Mange af dem vil få det meget bedre, hvis de fik en førtidspension og ikke hele tiden oven i deres problemer med sygdom skulle føle sig utilstrækkelig i "systemet".

Jeg kender personligt en, som arbejder i et flexjob 1 time om ugen - ja det er rigtig, det er 1 time  - og det er svært for vedkommende, som på ingen måder igen har lyst til at skal sloges med "vores system", for at få tilkendt en førtidspension, selv om det vil være det mest rigtige - jobbet giver på ingen måde sociale relationer, og vedkommende vil aldrig blive rask, uanset hvor lav en ydelse, man går ned i.

Det er da fuldstændig uanstændigt, at kassetænkning mellem stat og kommune gør, at man kræver, at syge mennesker skal arbejde - og nu tror nogen så også, at man kan få dem, som er så hårdt ramt af sygdom, at de er tilkendt førtidspension i arbejde ved at give dem en ydelse, som det vil være meget svært at leve af her i landet - og skulle der være en enkelt, det kunne lade sig gøre at få i job, så skal alle dem, der ikke kan straffes for det og samtidig skal de høre på, at der er penge til af forhøje politikerne lønninger!!!

Ja det var bare lige mine frustrationer, 

jeg fik luft for i dag

Æresport, sølvbryllup, malerier og hæklede firkanter

Så har der været påske - nogle gode fridage, der blev brugt til hygge med familie og venner, og de kan nu blive budt velkommen af disse smukke sten, som vi fik af svigerinden da vi holdt "fødselsdag" :)

Laura var her på miniferie 

Ældste barnebarnet, som nu er 8 år kom til overnatning. Det var rigtig hyggeligt. 

Vi fik kigget på firkanterne, som jeg hækler til et tæppe til hende  - vi lagde alle dem, som er hæklet op på bordet og Laura fandt ud af, hvordan hun vil have tæppet - den slags har hun bare en mening om, så selvfølgelig skal hun selv være med til at bestemme :) 

Der var tid for uddeling af påskeæg, og jeg ved, at børnene får masser af chokolade og slik, så de fik kun et lille chokoladeæg og så en gave i stedet - Laura fik maling, lærred og pensler og det skulle straks indvies

Vi blandede farver,
så hun fik de rigtige nuancer 

Laura malede et påskebilled
til sin mor

og der kom en rigtig lille kunstner
op i hende det her er
"pigen, der flyver ind i faren"

Og så sluttede vi påsken af med at lave æresport

Min søster og svoger havde sølvbryllup tirsdag, så niecen og nevøen og deres kærester og min mor og ej at forglemme lille Arthur, niecen's lille dreng kom her og lavede æresport mandag eftermiddag. Det var rigtig hyggeligt - sønnike og svigerdatteren kom også, Laura var her og datteren og Nana og Emil kom hjem, så der var liv og glade dage :)

Vi havde haft lidt problemer med at finde ud af, hvad vi skulle bruge til at dække rammen af æresporten, men så kom jeg i tanke om, at jeg havde set en æresport til et bryllup, der var dækket med tyl - det kunne vi også bruge, så vi klippede mine aflagte råhvide velourduge op og bandt om træskelettet, lavede baner af råhvidt tyl og bandt udenom, vi havde også købt noget sølv-tyl, men jeg havde fejlberegnet, så det kunne ikke nå hele vejen rundt, men i stedet lavede min mor et par store flotte sløjfer af det, som vi satte i hjørnerne - de små buketter bestod af røde roser, buksbom og sølvsprayet  blade og så havde vi efeu omkring.
Æresporten blev placeret i et par potter, der stod udenfor døren og bundet fast til tagrenden.

Og så var det bare tidligt op tirsdag morgen, da sølvbrudeparret skulle vækkes - uha da da det er hårdt for B-mennesket her ;) 

Men op kom vi alle og stod foran døren hos søsteren og svogeren kl 7.00, sammen med en masse andre af deres familie, venner og naboer og 3 glade spillemænd, sådan rundt regnet 50 personer :)

Se lige en herlig måtte,
de havde fået lagt ud :)

Det blev en herlig dag hos søsteren og svogeren - jeg var ikke hjemme før sidst på eftermiddagen, og da var jeg godt nok blevet træt - der var også gået det meste af 12 timer fra jeg var stået op kl. 5 om morgenen :) 

Ud af trædemøllen med en forsinket fødselsdag

Mon ikke det var sidste år ved den her tid, jeg skrev et indlæg om "livets trædemølle" - har lige kigget tilbage, jo jo, det var det.

Nu synes jeg ligesom, at jeg har været i den negative trædemølle, hvor jeg joggede afsted i den, uden at komme nogen vegne og fik ikke lavet en hylende fis og ikke rigtig kunne finde ud af at få gang i livets positive sider.
Mon ikke det er noget, der hører denne årstid til!

Julen er overstået, sommerferien er bestilt, der er ikke have-vejr endnu, jeg har hækler firkanter til et tæppe, det er et stort projekt og det varer længe, inden jeg kan se noget resultat - jeg er igang med et sjal til mig selv, det tager også lang tid - mange dage har vejret været gråt i gråt, så når solen titter frem, ja så bliver man så glad, men uha da da så afsløres støv og snavsede ruder jo også straks, og det er ikke lige det, jeg har allermest lyst til at gå i lag med.

Ind imellem, ja så er der da heldigvis lyspunkter, der i overført betydning gør dagene lidt lysere og der er heldigvis også masser af lyspunkter at se frem imod og det giver noget energi og lyst til at gå igang med noget af det, der har hængt en ud af halsen ret så længe.

Igår holdt vi "fødselsdag" - ja i anførselstegn, fordi ingen af os har fødselsdag nu - vi havde inviteret familien i december, hvor jeg havde fødselsdag, men måtte dengang aflyse og vil så holde den lige efter jul - og lige efter jul, ja det blev så først d. 21. marts !

Det betød, at vi fik gjort rent stort set i hele hytten, selv om vi skulle være i gildesalen, men det var nu heller ikke af storhed - min kære mor, ja hun kan holde til mere end jeg kan, så hun kom og gav en hånd med, hvor er det altså skønt, at hun kan det og hvor er jeg altså heldig, at jeg har hende :)

For en gang skyld havde jeg besluttet, at jeg ikke vil lave en helt masse mad selv, så jeg lavede en aftale med min mor om, at hun lavede tunmousse, det er hun nemlig ekspert i og min søster, ja hun kan bage dejlige kager, hun bagte en amerikansk lagkage og Lone Landmands citronmåne  og datteren bagte så lige en brunsviger, som der kom lidt slik på, så børnene kunne mærke, at det altså var fødselsdag, vi holdt.
Så havde jeg købt sild og lavet  karrysalat og bestilt et pålægsfad fra Krastrupsøgaard gårdbutik og rugbrød fra Terndrup bageren.

Der blev dækket op i gildesalen

med forårsfarver 

Jeg havde hæklet lidt kyllinger og æg til pynt

Alt i sin skønneste orden, gemalen blev sendt afsted til slagteren efter pålægsfadet og til bageren efter rugbrød - heldigvis i meget god tid - for tror da pokker om ikke, han ringer hjem og siger, at slagteren altså ikke har nogen bestilling fra mig - 

øhhhh  hva' gør vi så lige, gæsterne kommer om 1½ time??? 

Mutter her fik slagteren i røret, og han fik at vide, der var bestilt til 22 personer og det var gjort for mere end en måned siden, at gemalen bare kunne vente de 30-40 minutter, han skulle bruge og så ordnede han da lige det - ja han var på vej ud af døren til en begravelse, gad nok vide, om han mon nåede den - vi fik fin pålæg og manglede ikke noget, servicen var helt i orden og vil bestemt ikke afholde mig fra at bestille der igen en anden gang. 

Vi havde en dejlig dag - vi fik fine ting og sager - selv om vi havde nu fået fødselsdagsgaver begge to - de kaldte det værtindegaver, jeg havde dog gaven fra mine søstre og deres familier til gode og det var slet ikke så ringe endda - det var bl.a.

Hæklebøger, 

som jeg har ønsket mig

En anden dag får jeg nok taget et billed af nogle af de andre fine ting, vi fik - en del var til udendørs brug og de er sat ud og der er bare så hundekoldt, så jeg vil ikke ud og tage billeder i dag - ja man skulle jo tro, der var vinter på vej - men det er forhåbentlig foråret, der står for døren. 

Nu er jeg da i alle tilfælde kommet op i omdrejninger, fundet ind til den positive trædemølle og jeg håber det holder ved, at der snart er rigtig forår og den træning jeg går til hos fysioterapeuten kan hjælpe til, at jeg kan komme ud og lave noget i haven i år - det er ikke lysten der mangler og det hjælper på fysikken at træne.

Hækle ja det vil jeg sørme også så gerne og de bøger, jeg har fået her - de giver da lyst til at prøve mere og mere - men jeg kan jo ikke sidde på min flade hele dagen, så noget andet skal jeg også lave :)

Pas på når stressen banker på

I aftes så vi et program i TV om mennesker, der var syge af stress - åhh hvor jeg følte med dem og ind imellem pressede tårerne sig på - jeg har selv været der, så jeg ved, hvor svært det er.
Minderne kom væltende frem - der er mange mange ting fra den periode i mit liv, som jeg ikke husker, men der er sørme også ting, som jeg gør og som ikke var særlig rare. Jeg var syg fra september 2003 og først på fuldtidsarbejde igen i august 2004.

Man kan sige, at jeg var heldigere stillet end de to personer, vi så i aftes, for jeg havde ikke mere hjemmeboende børn, da jeg blev ramt. Jeg var måske heller ikke helt så afhængig af at skulle tjene min løn, som de var, men jeg var på det tidspunkt helt sikker på, at jeg bestemt ikke kunne klare mig uden mit arbejde - men jeg kan i dag sige, at jeg kan klare mig med meget mindre, end jeg dengang tjente og jeg er fuldt ud lige så glad for mit liv - men i samme åndedrag vil jeg også sige, at jeg vil ikke have undværet det arbejde, som blev grunden til jeg blev alvorlig ramt af stress.

I bagklogskabens lys kan jeg selv se, hvor det gik galt, jeg kan også se, at det gik galt længe længe før jeg selv erkendte, at det var galt.
Min erkendelse kom i forbindelse med at jeg dengang også så et program i TV om en, der var ramt af stress, jeg glemmer det aldrig - i hendes forælling så jeg pludselig mig selv, og det der ramte mig var, at hun var så slemt ramt, at hun ikke selv kunne finde ud af, at trække i tøj, for hun vidste ikke, hvor hun skulle ende og begynde - da tænkte jeg, at det skulle jeg ikke udsætte mine nærmeste for, men til trods for det, ventede jeg i 3 uger med at gå til læge, for han havde ferie, og jeg følte ikke, jeg kunne tale med andre end min egen læge om det.

Mit sygdoms forløb 
Jeg startede ud med en deltids-sygemelding og kom til psykolog. Min pligtopfyldenhed var for stor, så jeg kunne ikke slippe, når jeg var på arbejdet, så jeg blev ret hurtig fuldtids sygemeldt og det var jeg i 5-6 mdr, og startede så op på deltid igen - jeg fik mig også arbejdet op til fuldtid igen.
Jeg var raskmeldt, men jeg havde desværre nogle kollegaer, som ikke var særlig søde, og jeg fik ikke sagt fra i tide, og en dag kunne jeg bare ikke komme ud af døren herhjemme og så var det slut - jeg kom til psykologen igen, som kort og godt sagde, at jeg aldrig aldrig mere skulle ind på den arbejdsplads igen, for så vil jeg blive så syg, at jeg ikke vil komme over det.
Det var så hårdt, for jeg elskede det arbejde, men jeg havde trods alt mit liv og min familie for kært til at risikere at gå helt ned med flaget, så jeg valgte selv at forlade jobbet.

Sådan her forløb min vej ud af stressen igen
Jeg tror, at jeg havde været ualmindelig heldig at finde en psykolog, som jeg bare fra første øjeblik havde fuld tillid til, og som vidste rigtig meget om at være ramt af stress, og det må siges at være held, for hun var ny i vores område og min læge vidste ikke andet om hende, end det hun havde præsenteret sig selv med, men hvor lærte hun mig meget.

Min mand var guld værd, hold da op han stod model til meget, min familie og venner bakkede op og udviste en forståelse, som gjorde, at jeg til de fleste tider kunne deltage, når der f.eks. var en fødselsdag.

Men jeg kunne ikke handle, jeg formåede at gå i Brugsen med en seddel med tre ting på og kom hjem med de to - jeg kunne ikke læse en avis, jeg kunne ikke huske, hvad jeg havde læst i første linie, når jeg nåede midten af 2. linie - jeg husker, at vi var til en fødselsdagsfest, da jeg var langt henne i forløbet, og jeg kunne ikke synge med på en sang, for jeg kunne simpelthen ikke nå at få teksten ind.
Jeg glemte ord, navne og alverdens ting - og det er godt nok svært at acceptere, når man har været vant til at kunne danne sig et overordenet overblik og lynhurtigt lægge om, hvis noget ikke hang sammen.
På et tidspunkt synes jeg, at jeg var frisk nok til at vi kunne have familien til middag, men jeg var ikke færdig med sovsen, da de begyndte at komme ind af døren, sådan en situation havde aldrig tidligere slået mig ud, jeg er typen, der altid er i sidste øjeblik, ofte har jeg stået under bruseren, når gæsterne kom, men jeg kunne slet ikke kapere, at blive forstyrret i sovsen og det endte med, at min mor måtte overtage og jeg måtte sætte mig lidt, for at få samling på mig selv igen.
Hele tiden i forløbet skulle jeg have en plan for, hvad jeg skulle lave og ikke lave, for på de gode dage, så troede jeg jo lige, at jeg igen kunne klare det hele, men det gav bare bagslag, hvis jeg gik igang med for meget.

Min terapi bestod i høj grad i at gøre ting for mig selv, noget jeg gerne vil og ikke noget, jeg skulle gøre for andre eller for andres skyld. Kort sagt at lære mig selv at kende igen.
Jeg anede ikke, hvad jeg selv gerne vil, jeg havde glemt alt om, hvad jeg synes var skønt at lave - en dag foreslog psykologen, at jeg gav mig til at male et bord eller noget med en stor flade, som jeg ikke behøvede at tænke til - jeg har aldrig malet og kom heller ikke til det.
I stedet pløjede min mand vores daværende hønsegård op, vi brugte den ikke mere og så gik jeg igang med hakkejern og rive, for at få jorden gjort klar til havebrug.
Min datter har senere sagt at det var jo fuldstændig tåbeligt, men det var jo terapi for mig og det var det - jeg kunne gå derud tidligt på dagen og først komme ind igen til aften - jeg glemte alt omkring mig, jeg behøvede ikke at tænke, jeg samlede bare ukrudt og alt det ragelse, som var i jorden op (de tidligere beboere havde brugt hønsegården som lodseplads).
Stille og roligt begyndte alle de brikker, der var røget af hylderne inde i min hjerne at finde deres plads igen (det var psykologens beskrivelse af det, der sker inde i hovedet).

Jeg fik det bedre - jeg følte, jeg blev rask, jeg var på et uddannelsesforløb og i job i et år, og det klarede jeg fint.

Så kom depressionen
Jeg blev arbejdsløs, jeg kunne ikke klare at være i dagpengesystemet, jeg vil leve op til alle de krav, de stillede, og det blev mere og mere uoverskueligt for mig, når man søger mange jobs hver uge, kommer der også mange afslag hver uge og til sidst fik jeg en depression - da forstod jeg, hvorfor min læge, den gang jeg havde stress, undersøgte mig for en depression, for der er mange fælles træk, men der er nu også en forskel.
Jeg var sygemeldt i et år ja hele 2011, men kom igennem det, igen med hjæp af psykologen.
Jeg var kort tilbage i dagpengesystemet, men så tog min mand og jeg i fællesskab en beslutning om, at jeg meldte mig ud af arbejdsmarkedet - det er en meget stor beslutning at tage, den har været rigtig god for mig, men det er ikke noget, jeg taler for, at andre skal gøre.

I dag har jeg et godt liv
Jeg er ikke det, jeg var engang - da kunne jeg tage nogle hurtige beslutninger, planlægge og omlægge i en fart, hvis det gik galt - jeg kunne arbejde mange timer og have det overordnede overblik - sådan er det ikke mere, jeg har nogle mén, hvis jeg får for meget om ørerne glemmer jeg ord og bliver forvirret, jeg når ikke meget på en dag, men jeg er ikke syg, jeg vil efter al sandsynlighed kunne klare et job, hvis der var et til mig - jeg vil nok have bedst af, at det var deltids - hvis altså det var sådan, det skulle være - det er det ikke, jeg er HJEMMEGÅENDE - en beskrivelse, jeg bestemt ikke var vild med i starten, men den har jeg vænnet mig til og lever godt med den :)

Ordet stress bruges i flæng, ja jeg gør det også selv, men efter jeg selv var alvorlig syg af stress, så kan jeg blive virkelig irriteret, når jeg hører folk sige at de er stresset, fordi de nu lige skal nå lidt mere end ellers på en dag eller en uge - det kan jeg ikke tillade mig, for selvfølgelig føler man sig stresset i situationen, og lader man den stress blive der konstant, ja så kan man altså ende med at blive alvorlig syg af det.

Stop op i tide - 

husk at mærke dig selv

  husk det er dig, der ved,

 hvad der er godt for dig

gør det, der er godt for dig

 - for husker du det, 

så kan du også bedre klare,

 når der er stress på. 

To gange på en uge ....

er jeg kørt til Vejle og er drejet af ved afkørsel 60 mod Billund - men jeg har altså ikke været i Billund :)

Første gang drejede jeg mod øst og besøgte min veninde Hanne - vi havde en rigtig hyggelig dag sammen, vi ses desværre ikke så ofte - man smutter jo ikke bare lige forbi til en kop hygge-kaffe, når der er 160 km. Når vi så er sammen, ja så smutter tiden bare lynhurtigt - vi har fælles interesser, der lige skal vendes og vi skal have en snak om børn og børnebørn og hele verdens situationen skal jo også gerne lige vendes.

Igår drejede vi så mod vest, da vi var drejet af ved ved afkørsel 60.
Vi skulle til fætter/kusine komsammen hos den ældste fætter på min fædrene side.

Familien er ikke så stor, min far havde kun en bror, som desværre døde for mange år siden og min far er heller ikke mere, men min tante og min mor bevarer kontakten.
Vi fætre og kusiner, ja de er 4 søskende og vi er 3, har inden for de sidste par år mødtes til vores mødres 75 års fødselsdage , og vi to ældste (ja jeg er den ældste af hele flokken) var det vist nok, der blev enige om, at vi måtte ses igen.
Jeg påtog mig at få gang i det, men for pokker nogen gange kommer alt muligt jo væltende oven i hinanden, så det trak ud, men heldigvis så tog ældste fætter over, og vi fik fundet en dato og han inviterede.

Vi havde bare en rigtig hyggelig dag hos ham og hende, han bor sammen med.
De havde lavet dejlig mad til os og jeg skal da love for, at vi har et fælles gen, nemlig snakketøjet, for det holdt da ingen pause :)
De bor langt ude på landet med marker lige op til haven - noget så skønt, ja det gør vi jo også selv, så det er jo lige efter vores smag ;)
Her hvor vi bor, er det toget, der drøner gennem landskabet, heldigvis ikke alt for tæt på vores matrikel, der hvor de bor er det flyvemaskiner, der kommer lige henover matriklen - jeg var imponeret over, hvor lidt vi hørte de fly.
Fætrene og kusinen bor alle nede omkring ved Give og vi tre søskende heroppe i Himmerland, og det har vi altid gjort, så der har aldrig været en daglig kontakt - så det er en dejlig oplevelse, når man så mødes med lang tids mellemrum og snakken bare går og man kan hygge sig sammen.

Min mor har ryddet op i sine gamle billeder, og for nylig kom hun med bl.a de her til mig

Det er min fars morfar og mormor

og altså det fælles ophav til os,

der var sammen igår :) 

Om et marked og ens forventninger

Når jeg hører ordet "Marked", så forbinder jeg det fluks med de her skønne markeder, vi ser syd på, hvor der er masser af grøntsager, røget skinker og pølser, ost og div. specialiteter, og så er der jo gerne store mængder af tøj, sko, tasker, porcelæn og hvad ved jeg.

Så da jeg ser det her opslag om vintermarked, ja så må vi da afsted :)

Der står :

Du kan bl.a smage på marmelade, spegepølse, mad fra Fillipinerne, frilandskød, mellemøstlige specialiteter og snaps - 
på gårdspladsen står en vogn med lækre oste og røget kød Humørikonet grin
I hallen kan du f.eks finde fine trævarer, kunsthåndværk fra den store verden, rejser, malerier, smykker, uldvarer, legetøj, nisser og tøj Humørikonet wink
Der vil også være spændende stande med retro/brugte ting og sager.

Så gemalen og jeg drog afsted igår, for at se det her vintermarked - vi gav 20 kr hver især for at komme ind til markedet og det var godt nok 20 kr for meget!
Vognen på gårdspladsen, ja den var der ikke - resten af tingene var der måske nok, men det var ikke meget, der var af de forskellige slags - det var en stor skuffelse.
Det skal lige siges, at jeg var der til et julemarked i december måned, da var der fuld hus i markedshallen og der var masser af aktivitet, men det her, det var altså en "forkølet fornøjelse".

Det handler om forventninger

- hvad vi selv tænker, når vi tidligere har oplevet et spændende julemarked på stedet, og hvilke tanker annoncen så sætter igang hos en.

Mine forventninger stiger også, når man skal betale for at komme ind - 20 kr., det overlever vi sagtens, men de 20 kr. gør også at min forventning er større, end den vil være, hvis det havde været et marked på byens torv i en eller anden anledning.

Jeg synes, det er synd for markedet,at der ikke skrives, som det er, at det kun er den halve hal, der er fyldt op - for hvordan får man så kunderne til at komme igen - arrangører og annoncører skal nøje overveje, hvad de byder på, til deres næste marked, for ellers ender det med, at ingen vil tage turen og et dejligt julemarked risikerer også at blive fortid.

Ellers havde vi en dejlig lørdag eftermiddag, hvor jeg fik en køretur langs industrien på Aalborg Havn, og den er godt nok noget større, end jeg havde forventet :)

At lade ting gå i arv

Min mormor døde lige før jul - så vi blev en generation mindre i vores familie.
Hun var på plejehjem, så der var i forvejen ryddet meget ud i hendes ting, men hun havde selvfølgelig stadig noget, der kunne gå i arv.
Min mor, en søster og to nevøer er arvinger. De tog hver især det, de gerne vil, hendes møbler blev doneret til plejehjemmets opholdsstuen og resten kom til en genbrugsbutik - men mine søstre og mig fik også lov at tage det, vi gerne vil have, af det der var tilbage, og vores børn fik hver især et minde om deres oldemor.
Det var vidt forskelligt, hvad det var, min datter arvede nogle glas-karameller, som vi selv har haft med hjem til min mormor, når vi har været på ferie, min søn arvede hendes Bornholmer ur.
Jeg har bl.a. fået en skål, som jeg selv har foræret min mormor og så er der faldet lidt andre småting af, hovedsagen var, at vi fik et minde, som vi gerne vil have hver især.

Det jeg vil vise jer er, at min mor har været ved at rydde op og hun har givet mig den her

Den findes kun i det ene eksemplar, 

for min mor har selv malet den. 

Det er den slags, der ikke er en dyt værd for andre, men guld for mig :)

Tænk engang, min mor malede et helt kaffestel, nu er der vist kun kaffekanden tilbage, og den skal da stå på den lille kommode, som jeg også har arvet fra min mor, det var den, hun fik med, da hun tog hjemmefra i tidernes morgen :) 

Vi rydder ud og smider ting væk eller afleverer dem til genbrug, har de ikke en værdi i kroner og ører, gemmer vi som regel ikke på det  - siger jeg, nogen (mine børn) vil nok påstå, at jeg ikke er god til det og at jeg gemmer en masse gammelt ragelse, - noget af det er gammel, men ragelse vil jeg bestemt ikke kalde det, godt nok er det ikke noget værd i kroner og ører, men det har en betydning for mig og hvem ved måske får det det også en dag for dem, der skal arve os :) 

Jeg har aldrig drømt om at skulle arve min mors kaffekande, men hold da op, hvor er jeg glad for den.