Søg i denne blog

onsdag den 21. februar 2018

Pral - grøntsager med appelsinsmag og hæklede pige-nederdele

Jepedeppedu - mandag morgen sagde min vægt 
MINUS 10 KG - åhh det er en herlig følelses, 
selv om der er lang vej tilbage endnu 
😍😇

Det kører altså stadig bare der ud af - stille og roligt - og endda med besøg hos gode venner, hvor jeg fik stjerneskud til aften og en halv hjemmebagt bolle med smør til kaffen - altså bare fokus holdes i hverdagen og jeg er tilbage på rette spor igen dagen efter hyggelige måltider, så kan jeg tabe mig 😊

Mandag skulle de sidste grøntsager i køleskabet bruges, så menuen blev 
havregrynspaneret kyllingebryst med appelsin-grøntsager og kartofler.

Jeg kom lidt becel ca 25 gr i en gryde og svitsede  250 gr gulerødder og 180 gr selleri deri, og da de havde simret lidt, kom der 130 gr porrer deri og saft af 1½ appelsin og så simrede det videre lidt, ikke ret længe, der var stadig bid i grøntsagerne - det smagte rigtig godt til kyllingebrystet og fungerede som sauce til kartoflerne. 
Havregryns-paneringen har jeg omtalt tidligere, men I får den lige igen - jeg havde 2 pænt store kyllingebryster, jeg vender dem i sammepisket æg og bruger 15-20 gr havregryn pr kyllingebryst, og ca 25 gr becel til stegning,  man skal holde øje og ikke have for høj varme på, når der steges med panering i så små mængder fedtstof.
Der var nok mad til jeg kunne få igen igår og så fik gemalen lov at spiser pølser 😉

Forkølelsen er på retur nu, så igår kom vi på barselsvisit hos nevøen og hans dejlige familie - de er bare så dejlige de to små piger 😍
Jeg har hæklet ens nederdele til begge piger og købt bukser og bodystocking, der passer i farverne - Det faldt vist i meget god jord 😊

Nederdelen er hæklet efter  denne opskrift
jeg har hæklet i Merci fra Filcolana, 
det er uld og pimabomuld.

Nu skal der gang i drengetøj - jeg har en niece, der skal have en dreng i maj og jeg har set nogle af hækle-veninderne lavede nogle fine bukser, så det skal prøves 😏
Jo jo min ene søster er blevet mormor til  Agnes d. 1. december og farmor til Sofia d. 19. januar, de har begge to søskende, og så bliver min yngste søster altså mormor for første gang til den lille dreng, der kommer til maj - så min mor har nu 7 oldebørn og altså en mere undervejs -  så mine børnebørn er de store børn nu 😊




Ingen kommentarer:

Send en kommentar